Lav din egen lavalampe, og lær om tunge og lette væsker.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Når du hælder vand og olie i glasset, lægger olien sig ovenpå vandet. Det er fordi, olie er lettere end vand. En liter olie vejer mindre end en liter vand. Man siger, at olies massefylde er mindre end vands massefylde.
Olie og vand blander sig ikke. Frugtfarven blander sig heller ikke med olien, når du forsigtigt drypper den i. Den lægger sig som små bobler.
Saltkornene er tungere end både vand og olie. Det trækker små bobler af frugtfarve og olie med ned i vandet. Frugtfarven går i opløsning i vandet. Olien flyder op igen, når saltet er opløst i vandet.
I en rigtig lavalampe finder du også to væsker, som ikke kan blandes. Boblerne er en lille smule tungere end væsken omkring. Men når boblerne bliver varmet op i bunden af lavalampen, bliver de lettere og flyder op på toppen. Her bliver de igen kølede af, så de er tungere og synker mod bunden.
Prøv at ændre på mængden af vand til olie. Din variabel er forholdet mellem vand og olie.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser