Mælk har været en meget vigtig kilde til energi for mennesker op igennem historien, men for, at mennesker kan udnytte energien i mælken, skal man kunne nedbryde mælkesukker i kroppen. Det sker ved hjælp af enzymet laktase i vores tyndtarm. I dette forsøg skal du undersøge, hvordan mælkesukker kan nedbrydes af laktase.
Laktase-enzym kan bl.a. købes som kapsler på apoteket under navnet “Lactrase”. Det koster ca. 50 kr. for 10 kapsler. Mange andre mærker er tilgængelige på nettet.
Du kan se filmen med forsøget i toppen.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Laktose er navnet på det sukkerstof, der findes i mælk. Derfor kalder man det også for mælkesukker. Laktase er navnet på det enzym, der kan spalte mælkesukkeret.
Laktose er et sukkerstof, der er sammensat af to andre sukkerstoffer (glukose og galaktose).
Selvom laktose er et sukkerstof, så smager det ikke særligt sødt. Faktisk smager både glukose og galaktose hver for sig mere sødt end laktose. Så hvis man spalter laktose i et glas mælk med enzymet laktase, vil mælken komme til at smage mere sødt.
Mange mennesker i verden kan ikke tåle mælk. Vi siger, at de er laktoseintolerante. I de fleste steder i Europa er ca. 1-2% af befolkningen laktoseintolerante, mens det i Asien er næsten alle mennesker. Når de drikker mælk, får de mavepine og diarre. Det er fordi, at deres krop ikke selv kan danne laktase-enzymet (der spalter laktose), og derfor bliver laktosen ikke nedbrudt i tarmen, og det giver mavepine.
Heldigvis har udviklingen af viden om enzymer gjort, at laktase produceres industrielt, så man nu kan købe laktase-enzym på apoteket. På den måde kan laktoseintolerante mennesker drikke mælk og spise fødevarer med mælkeprodukter uden at få ondt i maven.
Laktose er et såkaldt disakkarid, der består af monosakkariderne glukose og galaktose. Der er laktose i modermælk, og alle mennesker kan godt tåle laktose som spædbørn, dvs., at de er laktosetolerante. Tolerancen styres af et bestemt gen. Når spædbarnet bliver ældre og holder op med at amme, så slukkes genet, der giver tolerance, og dermed kan barnet blive laktose-intolerant.
Oprindeligt var alle voksne mennesker laktose-intolerante, men på et tidspunkt opstod der en mutation (en fejl) i genet, der skulle slukke for tolerancen, så derfor kunne mennesker med denne mutation blive ved med at drikke mælk uden at få ondt i maven. Det var rigtig smart, for så kunne de drikke mælken fra deres husdyr: Køer, får og geder og derigennem få livsvigtig næring!
Genet har været så vigtigt for europæere, at det gennem generationerne i de fleste lande har nedarvet sig til stort set alle mennesker. Så hvis du kan tåle mælk, er du en mutant! Velkommen i klubben.
En magnetomrører er en analog høj-teknologi. Under pladen er der et roterende magnetfelt. Magneten i glasset påvirkes af dette og får rørt godt rund i væsken. Dels kan systemet passe sig selv og dels er det nemt at rense når forsøget er slut.
Prøv at variere mængden af laktase.
Prøv at se om der forskel på, hvordan smagen opfattes hos forskellige testpersoner.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser