Eleverne udvikler deres erfaringer med magnetisme. Eleverne undersøger, hvordan man kan magnetisere, og hvordan man kan afmagnetisere.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Lad ikke strømmen være tilsluttet i længere tid, da spolen kan blive meget varm. Savklingen bliver også meget varm, når den opvarmes. Sørg for at eleverne holder den i en tang.
Når savklingen magnetiseres, ensrettes de mange små magneter i savklingen, så der dannes en nordpol og en sydpol på savklingen.
Når savklingen afmagnetiseres, bringes de mange små magneter i uorden, og der er ikke nordpol og sydpol på savklingen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser