Med denne aktivitet kan man bestemme sin puls kun ved hjælp af et spejl, et laboratoriestativ, noget tape og en laser.
Hvorfor har man en puls?
Hvorfor tror du, spejlet bevæger sig?
Hvorfor tror du, det hjælper at flytte opstillingen, så laserstrålen bevæger sig langt
Hvorfor er det en laser, vi bruger til forsøget, og ikke en almindelig lommelygte?
Hjertet pumper ved at danne et overtryk, der sender blodet ud i pulsårerne. Overtrykket får pulsårerne til at udvide sig, og det er derfor, at vi kan mærke dem uden på kroppen.
Vi udnytter i aktiviteten, at pulsårerne udvider sig, når blodet pumpes gennem kroppen, til at vippe det lille spejl. Spejlet vipper ikke ret meget, og det kan faktisk være vanskeligt at se bevægelsen med det blotte øje. Ved at lyse på spejlet med en en laser, kan man føre den reflekterede lysstråle over meget lange afstande. Hermed forstærkes udsvingene på lysstrålen, og det bliver let at se pulsen med det blotte øje.
En laser er en analog højteknologi, hvor anbringelsen af 2 spejle i en resonator er med til at øge intensiteten af lysbølger, før lyset slipper igennem en smal sprække. Sprækken tillader kun lys, der bevæger sig i én retning at trænge igennem. Dette resulterer i en meget intens lysstråle.
Læs mere om lasere her
Undersøg, hvor langt man kan sende en laserpuls, før man ikke kan se den længere. Hvorfor tror du, at man til sidst kan have svært ved at se pulsen?
Bestem afstanden til pletten, og hvor mange cm den hopper. Prøv at regne baglæns ud fra dette og kom med et bud på, hvor meget blodårerne udvider sig.
Bestem din puls med apparatet, og mål samtidig din puls med et pulsur. Passer det sammen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Mål blodtrykket samtidig og se, om det korrelerer med udsvingets størrelse efter forskellige aktivitetsniveauer
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser