Du har sikkert prøvet at skulle bære en tung plastpose fyldt med varer hjem fra supermarkedet. Nogle gange kan posen være så tung, at hanken udvider sig, og det ser ud som om, at den er lige ved at knække. Men hvor meget kan sådan en plasthank egentlig holde til? Det skal du undersøge i dette forsøg.
Man skal bruge plastbæreposer med hank. Det er dem, der i supermarkedet kaldes “store poser” og købes ved kassen. Man skal til dette forsøg helst bruge poser, der er forholdsvis nye og ikke krøllede
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Plastposer er lavet af polymerer – lange kæder af hydrogen (H)- og carbonatomer (C).
I plasten ligger polymererne filtret ind mellem hinanden. Strækkes hanken i plastposen, strækkes polymererne også i trækretningen og plasten deformeres. I den deformerede del af plasthanken, er der mere orden mellem polymererne end i den udeformerede del. Det sætter også begrænsningen for, hvor meget posen kan strækkes. På et tidspunkt kan polymererne nemlig ikke ordne sig mere i strækretningen.
Et andet fænomen man ser er, at posens plast snævrer ind under strækket. Er deformationen først sket et sted på hanken, ser man ofte at den fortsætter fra det punkt, og altså nærmest “æder” sig ind på det plast, der endnu ikke er deformeret. Det sker i grænsen mellem de to stykker, indtil hele hankens plast er deformeret. Plasthanken bliver stærkere dér, hvor den er deformeret. Derfor er den svær at knække, før belastningen har gjort, at hanken er blevet strakt helt ud.
Vejen til fremtiden
Poser af plast udgør et stort problem, hvis de havner i vores miljø. Poser af plast i havet forveksles fx med blæksprutter, så havpattedyr æder dem og kvæles. I Stillehavet er kæmpe øer, der udelukkende består af plast. Øerne vokser konstant og er langt større end hele Danmark. Plasten samles af havstrømme og har en dybde på over 50 meter. Molekylerne som plastik består af bliver kun meget langsomt nedbrudt af havets mikroorganismer. Det kan tage op til 100 år, men selv derefter forsvinder plasten ikke – den ophobes i fødekæder.
Prøv at desuden at trække i hanken fra en lille plastikpose. Din variabel er typen af hank.
Prøv hanke fra forskellige supermarkeder. Din variabel er supermarkedet.
Prøv at trække i forskellige områder på plastikposen.
Prøv at binde tungere og tungere ting fast på posens hank, mens du holder i den ene ende. Din variabel er massen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser