Man siger nogle gange: “Alting er ikke altid, som det ser ud”. Men man kunne også nogle gange sige: “Alting er ikke, som det høres”. Det kan man fx sige om en ske. Der gemmer sig nemlig lyden af en kirkeklokke i den, hvis man lytter på den rigtige måde.
Du behøver ikke indkøbe noget. Bestikket tager ikke skade, og snor/tråd kan være en rest af næsten hvad som helst.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Når du slår skeen mod noget, sætter du den i svingninger. Det betyder, at skeen helt fysisk svinger på alle mulige måder. Du kan ikke se alle svingningerne, fordi det går så hurtigt. Når skeen bevæger sig frem og tilbage, sender den lydbølger af sted – fuldstændigt som fra en højttaler, eller som når du taler.
Bølgerne kan du høre med dit øre. Det ydre (synlige) øre opfanger lydene, men det er det indre (usynlige) øre, der sikrer, at du kan høre det.
Men disse bølger behøver ikke bevæge sig gennem luften. De kan bevæge sig gennem tråden. På samme måde ved du måske, at du kan høre togskinner sige en lyd, længe før et tog har nået perronen. Det er, fordi lyden rejser gennem togskinnerne. Og den rejser meget hurtigere gennem et fast stof, som togskinner, end gennem luften.
Lydbølgerne bevæger sig nemlig meget bedre gennem faste stoffer end gennem gasser. Vi er faktisk vant til at høre lyd igennem gasser, fordi luften, der omgiver os, er en gas. Det betyder, at når vi lader lyden vandre gennem et fast stof, som snoren, bliver man overrasket over, hvor høj lyden er.
Derudover bliver svingningerne i snoren heller ikke spredt i alle retninger, som de gør i en gas. Her rejser lyden direkte til øret. Det gør, at man kan høre lyden på meget lange afstande. Derfor kan man også lave snoren meget lang.
Toner er svingninger, der svinger med forskellig frekvens. Har en svingning fra et yderpunkt og tilbage igen taget 1 sekund, siger man, at frekvensen er 1 Hz (læses: Hertz). Har den taget 10 svingninger på samme tid, er frekvensen 10 Hz.
Når en genstand sættes i svingninger, sendes ikke bare en enkelt frekvens eller tone afsted. En enkelt genstand svinger ved MANGE frekvenser. Disse kaldes genstandens egensvingninger.
De lyde, som det menneskelige øre kan opfange, ligger i frekvensområdet mellem ca. 20 og 20.000 Hz. Man kalder dette område det akustiske område. Over dette område har vi ultralyd, og under infralyd. Infra- og ultralyd opfatter vi mennesker ikke som lyde. Andre dyr kan sagtens både høre og benytte sig af lyde, der ligger langt over, hvad vi kan opfatte. Flagermus benytter sig fx af lyde, der ligger i 14.000-100.000 Hz!
Når man hører lyde, er det i virkeligheden fordi, øret kan fornemme de lydbølger, der er i luften. Inde i øret har vi en trommehinde. Den virker fuldstændigt ligesom en almindelig tromme. Når lydbølgerne ryger ind i øret, rammer de trommehinden.
Trommehinden sætter de tre knogler hammeren, ambolten og stigbøjlen i mekaniske svingninger. De overfører svingningerne til sneglen, som er væskefyldt og indeholder sansehår.
I det indre øre er der en masse små hår, der hedder hårceller. De begynder at bevæge sig, og alt efter hvilke toner, der bevæger sig ind i øret, er det forskellige hårceller, der bevæger sig. Hver af de svingende hårceller sender et signal til hjernen om, at netop deres tone er blevet hørt, og det er på den måde, at vi kan høre forskel på toner.
Sytråd er en analog lavteknologi. Den består af fibre, der er er spundet ind i hinanden. Spinderokken har haft afgørende betydning for sytrådens udbredelse og har sin oprindelse i den islamiske del af verden omkring år 1030.
Læs mere her
Prøv at lade skeen ramme forskellige ting.
Find ud af hvilken ske, der giver den dybeste tone; en teske eller en spiseske? Din variabel er skeens størrelse.
Find ud af, hvor lang snoren kan blive, mens du stadig kan høre tonen i øret. Din variabel er snorens længde.
Er der forskel på, om du bruger sytråd eller garn? Din variabel er typen af snor.
Hvad sker der, hvis du rører ved skeen, mens den ringer? Din variabel er kraften, du påvirker skeen med.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser