Her gælder det om at lave en kædereaktion med ispinde. Akkurat som når man laver en kædereaktion med dominobrikker. Og du kan lave den så lang, som du vil. Det er kun antallet af pinde, der sætter grænsen!
Til forsøget skal der bruges mange ispinde. Det sjoveste er selvfølgelig at indsamle dem selv, hver gang man har spist is! Men det nemmeste er at købe pindene uden is.
Ispinde kan købes mange steder på nettet. Det er et godt tip at købe store ispinde, da det er meget nemmere at lave forsøget med dem. De store ispinde, vi har brugt, er 20 cm lange, 25 mm brede og 1,6 mm tykke.
Beskriv gerne hvilken metode der var bedst til at flette ispindene. Hvorfor var denne bedre end andre?
Hvad er forskellen mellem kinetisk og potentiel energi. Kan du beskrive andre situationer hvor potentiel energi omdannes til kinetisk og omvendt?
Når pindene flettes ind mellem hinanden, bliver de en lille smule bøjede. Hvis man låser kæden sammen i enden, vil alle pindene sidde i spænd mellem hinanden. Kæden vil ligge helt stille. Lige så snart der fjernes en enkelt pind for enden, vil det give mulighed for, at nabo-pinden kan rette sig ud. Sagt med lidt andre ord: Den potentielle energi, der er lagret i, at ispinden er bøjet, bliver omsat til kinetisk energi (bevægelsesenergi).
Energien i den bøjede pind bliver altså omsat til bevægelse. Lige så snart pinden har bevæget sig væk, giver det plads til, at endnu en pind kan udløse sin potentielle energi. Det fortsætter, indtil der ikke er flere pinde, der sidder i spænd. Det, du har her, er en vaskeægte kædereaktion med ispinde.
Ispinde er teknisk udstyr, der fremstilles af bøge- eller birketræer. Læs mere om ispinde her
Sammenlign en tæt flettet ispinde-fletning med en, der er løst flettet. Er der forskel på farten? Er der forskel på, hvor højt pindene hopper? Din variabel er tætheden af ispinde.
Sammenlign en fletning, hvor pindene har ligget i vand i lang tid, med en, hvor pindene ikke har ligget i vand. Din variabel er tiden pindene ligger i vand.
Se, om der er forskel på, hvilken ende man udløser kædereaktionen fra – kan du forudsige, om der er én ende, der er bedre end den anden, blot ved at se på mønstret, hvormed pindene er flettet? Din variabel er enden reaktionen startes.
Sammenlign en fletning med fugtige ispinde, der udløses med det samme, med en fletning, der tørrer til dagen efter før de udløses. Din variabel er tørretiden.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser