I dette forsøg skal I teste hvor små forskelle i afstande af lydkilder I kan opfatte. Det kan også være at I kan teste en anden ting, nemlig om I hører hurtigst på det ene eller det andet øre.
Film med mobiltelefonen når I slår på slangen og brug det som dokumentation. Prøv efterfølgende at notere på en tegning hvor venstre finger løftedes og hvor højre finger løftedes, med et bogstav på tegningen. V for venstre og h for højre. B for begge (dvs. hvis forsøgspersonen var i tvivl)
Prøv at arbejde med en variabel og svar evt. på spørgsmålene.
Hvordan tror I, at man kan høre hvor lyde kommer fra?
Tror I at jeres ører opfanger lyde lige hurtigt?
Når vi bestemmer retningen en lyd kommer fra, udnytter vi, at lyden rammer det ene øre før det andet. Hjernen fortolker ud fra hvilket øre der rammes først, hvor lyden er kommet fra. Hvis lyden kommer direkte bagfra eller forfra rammes begge ører samtidig, men i så fald hjælper formen af det ydre øre med at bestemme lydretningen.
Selvom lydbølger bevæger sig meget hurtigt igennem luften, så er kroppen altså i stand til at opfatte og registrere den tidsforskel det tager lydbølgerne at rejse fra en lydkilde til det ene øre, og til det andet øre. Derfor er man i dette forsøg også i stand til at opfatte og registrere forskelle i hvor der bliver slået på slangen over et spænd der er nogenlunde sammenligneligt med afstanden imellem ens ører.
Find ud af om man hører forskel på om ting er foran eller bagved dig med lukkede øjne. Din variabel er lydens position i en vinkel fra midten af kroppen og 360 grader rundt.
Prøv at gøre slangen længere. Din variabel er slangens længde
Fyld slangen med vand. Din variabel er materialeindholdet i slangen.
Prøv at bruge en tykkere slange. Din variabel er slangens tykkelse.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser