Eleverne gør sig erfaringer med, hvilke materialer der er magnetiske, og hvilke der ikke er.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Hold magneter langt væk fra mobiler, computere og andet elektronisk udstyr.
Del jeres resultater og overvejelser med jeres kammerater i en fælles opsamling på tavlen.
Diskutér resultaterne med eleverne ved at stille dem spørgsmål, der får dem til at reflektere over ligheder og forskelle mellem genstandene.
Fx ‘Hvad er forskellen på de to skeer?’ (de er lavet af forskelligt materiale) eller ‘Hvad har genstandene i tiltrække-kolonnen til fælles?’ (de er lavet af metal).
Var der noget, som overraskede? Måtte eleverne ændre på, hvor de havde placeret genstanden, efter testen?
Ofte vil eleverne placere alt lavet af metal i tiltrække-kolonnen. Men deres magnettest viser, at ikke alt metal tiltrækkes af magneter.
Snak med eleverne om, hvorfor det er sådan. Hvad kan vi gøre for at finde ud af mere?
Centralt i aktiviteten er lærerens stilladsering, der understøtter elevernes refleksion og elevernes mulighed for at designe egne undersøgelser.
Permanente magneter er en analog lav-teknologi. De fremstilles ved at magnetisere et materiale, der efterfølgende forbliver magnetisk i lang tid.
Læs mere om magneter her
Prøv at undersøge magnetens tiltrækning af forskellige materialer. Din variabel er materialet.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser