Lav din egen mayonnaise og bliv klogere på spørgsmålet: Hvad er en emulsion?
Lav et skema, der viser, hvilke farver svarer til hvilken pH.
Prøv at teste forskellige væskers pH og skriv dem op i et skema. Prøv at undersøge andre variable.
Overvej, hvilken betydning pH-værdien af noget kan have i naturen. Har du eksempelvis hørt, at øget CO2 i atmosfæren kan gøre havet surt?
Farven kommer fra et farvestof, der kaldes anthocyanin. Det er et molekyle, som skifter farve afhængigt af pH. Dvs. at man kan ændre på farven af molekylet alt efter, om man dypper et stykke papir med molekylet på i sur, neutral eller basisk væske. Anthocyaniner er en gruppe af farvestoffer, der giver mange forskellige blomster og frugters deres farver, fx blåbær, solbær, rødkål og rødvin.
De forskellige farver kommer af, at henholdsvis hydron (dvs. H+, som findes i overvægt i sur væske) eller hydroxid (dvs. OH-, som findes i overvægt i basisk væske) vil reagere med anthocyanin-molekylet på to forskellige steder.
Det resulterer i en række omrokeringer i molekylets dobbelt- og enkeltbindinger, og det er sammensætningen af disse bindinger, der afgør molekylets farve. Hvis bindingerne sidder skiftevis i et regelmæssigt system af enkelt- og dobbeltbindinger, vil vi se en farve. Rød indikerer en syre, grøn indikerer en base.
Hvad der sker i molekylet er fint forklaret ved en animation, du finder i videoen til dette forsøg.
Denne form for pH-afhængigt farveskift ser man flere andre steder, du måske ikke lige havde regnet med det. Fx skifter karry farve fra den sædvanlige gule til en flot rød, når pH overstiger 8,4. Ekstrakt fra kogt rødkål har flere forskellige farver.
Farverne i væsken fra rødkål skifter fra svagt rød til rødviolet, blåviolet, blågrøn, grøn, grøngul (mutantfarvet) over til gul – fra surt til basisk. Mutantfarve er en blandingsfarve, der opstår til at starte med, men efter lidt tid finder væsken sin ‘faste’ farve.
pH-skalaen udtrykt som den negative logaritme til koncentrationen af hydroniumioner blev udviklet af den danske kemiker Søren Peder Lauritz Sørensen i 1909.
Indikatorpapir har eksisteret længe før Sørensens pH skala som et mål for surt og basisk. pH-skalaen giver dog en nøjagtig kemisk forklaring på surt og basisk og er en vigtig parameter at have for øje i kemilaboratoriet.
Søren Sørensen og pH skalaen
Eksperiment med rødkålssaft
Home and garden pH indicators
En indikator
Anthocyanin
Papir er teknisk udstyr og har sin oprindelse i Kina. Papir består af plantefibre, der er mast sammen og tørret. Læs mere om papir her.
Prøv at bruge væsker med forskellig pH. Du kan ofte læse dig til, hvilken pH-værdi forskellige typer af væsker har. Din variabel er væsken.
Prøv at ændre temperaturen af væsken, før du tester pH. Din variabel er væskens temperatur.
Prøv at finde andre farvestoffer end hibiscus og se, om det virker som indikator. Din variabel er farvestoffet.
Prøv at lade væsken stå i noget tid, efter du har hældt indikator i. Din variabel er tid.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.