I dette forsøg skal du ved hjælp af usynlige energiformer flytte en sodavandsdåse.
Hvis I er nogle venner med balloner og dåser, kan I lave et væddeløb.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Eksperimentet viser det, man kalder statisk elektricitet. Når man gnider ballonen på håret, ophober der sig elektroner på ballonen. Når ballonen nærmer sig dåsen, vil elektronerne i den side af dåsen, som vender hen mod ballonen, blive frastødt. Derfor bliver dåsen positivt ladet nærmest ballonen (elektroner er negativt ladet).
Ballon og dåse har nu modsat ladning. Derfor tiltrækker ballonen og dåsen hinanden – ligesom magneters minuspol og sydpol tiltrækker hinanden.
Du kender sikkert fænomenet “statisk elektricitet” fra dig selv. I nogle rum får man “stød”, hver gang man rører ved en anden person eller ting.
Det er som regel, når man har gummisko på, og der er syntetisk belægning i rummet. Gummiskoene opsamler elektroner fra gulvtæppet, og giver dig en ladning. Når du rører ved en ting, som har forbindelse til jorden, bliver du “afladet”, og det giver stødet, fordi der løber en strøm mellem dig og det, du rører ved.
Erik Bruun Olesen, Odense Katedralskole.
En dåse er teknisk udstyr. Dåsen blev patenteret i 1810 og er siden blevet brugt til langtidsopbevaring af mad. Den har fordele over glas og plastik, da dåsen skærmer indhold for sollys og er mere robust.
Balloner er teknisk udstyr. Den første gummiballon blev fremstillet af Michael Faraday og blev brugt til bl.a. at opbevare hydrogen i hans laboratorie. Læs mere om ballonen her.
Prøv at gnid på håret, når du har bare fødder eller gummisko på. Din variabel er din fodbeklædning.
Prøv at gøre dit hår vådt. Din variabel er, hvor vådt dit hår er.
Prøv at gnid på glat eller krøllet hår. Din variabel er, hvor krøllet dit hår er.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser