I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle opbygges og bruges.
I dette forsøg skal I undersøge tre overfladeprøver fra en anden planet og se, om I kan afgøre, om der er tegn på liv på planeten.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Kan udføres af store børn alene. Hvis der ikke bruges varmt hanevand, men varmes vand i elkedel eller lignende, kan der være fare for skoldning.
Mærk de tre beholdere med numre og tilsæt 3 spiseskefuld rent sand til hver.
Nu er det klart til selve forsøget:
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
De tre prøver simulerer overflademateriale fra en ukendt (hemmelig) planet. Det undersøges, om der er livsformer i prøven ved at tilsætte en næringsopløsning, som evt. vil få liv til at vokse og respirere.
I den første prøve med rent sand sker der ikke noget.
I den anden prøve får man reaktion ved tilsætning af vand. Men der er ikke tale om liv, det er blot brusetabletten, der udvikler kuldioxid svarende til en geokemisk reaktion. I en brusetablet kan der f.eks. foregå reaktionen: NaHCO3 + syre → CO2 + H2O.
I den tredje prøve vokser gærcellerne, når næringsopløsningen tilsættes, og der udvikles bobler af kuldioxid, når cellerne respirerer (sukker + 6 02 → 6 CO2 + 6 H2O + energi). Denne reaktion vil også kunne foregå på en fremmed planet, hvis der er oxygen til stede. Men andre mikroorganismer kan respirere uden brug af oxygen.
Vi kan altså blive snydt af geokemiske reaktioner, der minder om biologiske reaktioner, her i form af dannelse af kuldioxid. Der vil derfor være brug for andre typer af analyser for at kunne skelne mellem de to slags reaktioner.
Hvis vi vil gå på jagt efter liv i rummet, kan der være tale om mikroorganismer, der ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje.
En måde at efterspore liv på, er at undersøge for de kemiske stoffer livsformerne omsætter (her simuleret ved sukker og kuldioxid) i biologiske reaktioner. Men man kan altså også få en falsk positiv, hvor der er tale om en ikke–biologisk reaktion.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.
En lup / et forstørrelsesglas er teknisk udstyr. Det består af en linse, der samler lysets stråler/ billedet, i et brændpunkt, for dernæst at sprede dem/det igen. Ved at placere linsen i den rette afstand fra øjet kan der opnås et forstørret nethindebillede, hvorved flere detaljer opfattes af øjet. Læs mere her.
Prøv at ændre temperaturen af dit vand og udfør forsøgene igen. Din variabel er temperaturen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.