Forsøget viser, hvad der kan ske, når saltholdigt, biologisk materiale udsættes for højspænding. Forsøget kan danne grundlag for en diskussion om, hvornår strøm er farligt.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Forsøget skal udføres af en lærer. Sørg altid for at sikre, at der ikke er spænding på elektroderne, når agurken skal monteres eller fjernes! Rør ikke ved opstillingen, når der er spænding på elektroderne!
Prøv at svare på følgende. Søg gerne flere kilder frem for at kunne svare på spørgsmålene.
Hvornår er strøm farligt?
Er det for eksempel spændingen alene, der kan slå folk ihjel, eller kræver det også store strømstyrker? Hvor stor er strømmen, hvis man kortslutter et 9 volts batteri (mål efter med amperemeter)?
Tag gerne et billede af din opstilling. Måske kan du hjælpe andre, hvis de skal lave samme forsøg.
I 1802 opdagede englænderen William Hyde Wollaston (1766-1828), at der i Solens spektrum fandtes en række mørke linjer. Disse linjer blev genopdaget i 1814 af tyskeren Joseph von Fraunhofer (1787-1826), som udforskede dem grundigt og fandt flere hundrede, hvor Wollaston kun havde observeret nogle få.
Fraunhofer målte positionen af over 300 linjer, hvoraf de tydeligste blev benævnt med bogstaverne A, B, C, D og så videre. Han bemærkede selv, at der var et sammenfald mellem den gule D-linje og en linje i spektret fra en lampe.
Det blev tyskeren Gustav Robert Kirchhoff (1824-1887), der i 1859 fortolkede D-linjen som stammende fra grundstoffet natrium i datidens natriumlamper. Dermed konkluderede han også, at natrium fandtes på Solen.
Fraunhofer bemærkede selv, at spektret for Solen ikke svarede til spektret fra andre stjerner, og med Kirchhoffs opdagelse blev stjernespektroskopien født. Dermed blev det muligt at identificere grundstofsammensætningen af fjerntliggende stjerner.
Senere i 1800-tallet fandt man så et ukendt grundstof på Solen. Grundstoffet blev kaldt Helium efter den græske solgud, og således havde man for første gang opdaget et grundstof i rummet, før man opdagede det på Jorden.
I virkeligheden består Fraunhofers D-linje af to tætliggende overgange i natrium. Den ene med bølgelængde 589,0 nm og den anden med 589,6 nm.
Hvilke andre emissionslinjer kan man se i spektret?
Ifølge referencen Appling et al. (1993), så er den gule D-linje den eneste, der kan ses i spektret.
Hvorfor lyser agurken ikke?
Undersøg først med et voltmeter, om der er spænding over de to elektroder. Hvis der er det, så skal de måske rengøres. Tidligere forsøg efterlader forkullede agurkerester. Husk at slukke for spændingen først!
Hvorfor lyser agurken kun i den ene ende?
Ifølge artiklen af Peter M. Weiner og Rubin Battino skyldes dette, at agurken først virker som en almindelig elektrisk modstand, hvor strømmen afsætter en stor effekt. Hermed varmes agurken op, og vandet i agurken begynder efterhånden at koge. Dette observeres som dampstråler, der står ud af agurken.
Inde i agurken dannes tilsvarende små dampfyldte hulrum, og det er, når disse dannes, at der kan dannes en gnist fra en af elektroderne – gennem hulrummet – til selve agurken. Og det er netop i denne gnist, at man får ioniseret natriummet, så det lyser.
PIRA DCS: 5E30.30 (Elektricitet og magnetisme: Elektromotorisk kraft og strøm).
En variabel transformator er en analog høj-teknologi. Den omdanner en input spænding fra eksempelvis din stikkontakt til en spænding. Se en video om en variabel transformator her.
Forsøget kan også laves med andre grøntsager, som har ligget noget tid i saltlage. Din variabel er grøntsagstypen. Mogens Winther (Amtsgymnasiet i Sønderborg) har bemærket, at forsøget også kan udføres med pølser. Her kan man dog være heldig/uheldig, at denne eksploderer!
Man kan desuden eksperimentere med at bruge forskellige typer salt, hvorved agurken vil lyse med forskellige farver. Din variabel er salttypen.
Man kan desuden lave forsøget med både 230 V og 380 V og se, at effekten stiger med voksende spænding. Din variabel er spændingen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser