Undersøg, hvordan nogle materialer kan lede strøm, men ikke kan magnetiseres, og hvordan nogle materialer ikke leder strøm og ikke påvirker magnetfeltet. Design selv dele af undersøgelsen.
Udfyld skemaet med ja eller nej. Skriv jeres forventning i parentes, og derefter hvad jeres undersøgelse viste.
Materiale | Kan magnetiseres
|
Tiltrækkes af magnet | Leder strøm | Magnetismen virker gennem materialet | Vores forklaring |
Jern | |||||
Kobber | |||||
Nylon eller plast | |||||
Pap | |||||
Nikkel |
Det overrasker ofte eleverne, at kobberkernen, som er en god elektrisk leder, ikke kan magnetiseres og ikke tiltrækkes af en magnet. Det overrasker også tit eleverne, at magnetfeltet kan gå igennem materialer, som ellers er dårlige ledere. Det er almindelige fejlslutninger, eleverne laver og derfor en glimrende anledning til at få forskellene på magnetisme og elektricitet på plads.
Det er kun ganske bestemte materialer, der kan magnetiseres, og som tiltrækkes af en magnet, hvoraf jern og nikkel (og legeringer heraf) er de mest almindelige. De materialer, der tiltrækkes af magneter, er de samme som dem, der kan magnetiseres.
Magnetfeltets udbredelse påvirkes ikke af andre metaller end dem, der kan magnetiseres, og da eleverne ofte ikke undersøger magnetfeltets udbredelse, vil de konkludere, at ingen af materialerne hindrer magnetfeltets udbredelse.
Strøm ledes glimrende af alle metaller, uanset om de er magnetiske eller ej. De fleste andre materialer (kulstænger undtaget), som eleverne vil undersøge, er dårlige ledere.
I forsøget bruges der neodymmagneter, en analog lav-teknologi. Neodymiummagneter er utrolig stærke magneter. De kaldes også i daglig tale for supermagneter og powermagneter. Magneterne indeholder bl.a. materialet neodym, og det skaber de absolut stærkeste magneter i verden. Læs mere om neodym magneter her.
Prøv at ændre antallet af vindinger om materialet. Din variabel er antallet af vindinger.
Prøv at ændre spændingen over ledningen. Din variabel er spændingen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser