Det er vigtigt at bruge solcreme, hvis man vil undgå at blive forbrændt. I denne undersøgelse ser vi på, hvor god solcreme er til at blokere UV-stråling fx fra solen.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Kan udføres af børn sammen med voksne. Vær opmærksom på, at have et stabilt sted til at stå på hovedet eller en solid ribbe eller et klatrestativ, til at hænge i. Sørg evt. for et faldunderlag.
Plastkrus og sugerør kan købes i ethvert supermarked.
Prøv at svare på følgende spørgsmål
Vores spiserørsmuskulatur transporterer automatisk (pr. refleks) mad og drikke til mavesækken – også selv om vi vender op-ned. Det er de såkaldte ”peristaltiske” muskelbevægelser i spiserøret, som skubber mad og drikke i den rigtige retning.
Alligevel kræver det tilvænning. Vi er nemlig vant til, at væsken løber på tungen og i bunden af munden ned til spiserøret. Når vi vender på hovedet, løber væsken lige forbi indgangen til næsen, og derfor kommer væsken lettere på afveje.
Den anden faktor, som gør det vanskeligt for os at drikke, mens vi ligger ned eller står på hovedet, er, at tyngdekraften normalt hjælper væsken med at komme nedad. Når tyngdekraften ikke længere hjælper – eller ligefrem modarbejder – kræves der mere muskelarbejde i spiserøret.
Der ud over er trykket i selve kroppen også ændret, når man står på hovedet. Normalt har vi størst væsketryk i den nederste del af vores krop – altså i benene. Vender vi på hovedet, løber blod og anden væske i kroppen til overkroppen og laver større tryk her. Dermed skal de peristaltiske muskler arbejde hårdere, for at opveje trykket i kroppen.
Når man mærker tyngdekraft, samler gasarter i tarmkanalen sig lettere i store bobler, som er lettere at bøvse eller prutte ud. I vægtløs tilstand forbliver boblerne små og spiler maven op.
Interaktiv undervisningsside om fordøjelsessystemet, hvor bl.a. spiserørets peristaltiske muskelbevægelser forklares (særligt punkt 4 A):
Under et ophold på Den Internationale Rumstation er man vægtløs. Dvs. at astronauten hverken står almindeligt ret op, på hovedet eller ligger ned, når han drikker. Tyngdekraften trækker ikke drikkevandet ned i maven eller kropsvæsken ned i benene, som den ellers normalt gør på Jorden, når vi står op.
Derfor er det heldigt, at vores spiserør har de ringformede muskelsammentrækninger, som gør det muligt at få mad og drikke ned i maven alligevel.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.
Viden om hvordan man drikker i vægtløs tilstand:
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvordan-drikker-man-kaffe-i-rummet
https://www.youtube.com/watch?v=pk7LcugO3zg
Viden om vand i rummet:
Et sugerør er teknisk udstyr. Det kan bruges af mennesker til at suge en væske opad. Det skyldes et undertryk, man danner i munden og røret, når man suger. Den atmosfæriske tryk, der er højere, vil presse væsken opad.
Kan man drikke, når man ligger ned?
Kan man lære det?
Kan man drikke, når man vender på hovedet?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.