Mennesker har brug for at trække vejret for at kunne leve. Forskellige lungesygdomme kan påvirke vores evne til at trække vejret. Denne undersøgelse skal illustrere, hvordan det føles at lide af en lungesygdom, hvor man kan have svært ved at trække vejret.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Forsøget skal udføres sammen med en voksen. Forsøget må ikke udføres, hvis man lider af astma, lungebetændelse eller andre lungesygdomme.
Et sugerør pr. person. Det skal bare være almindelige sugerør med en diameter på ca. 5 mm.
Hvis man udfører forsøget på en bakke eller trappe, vil man hurtigere kunne mærke effekten.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Ved fysisk aktivitet kræver kroppen mere ilt. For at vi kan få den ekstra ilt, begynder vi at trække vejret hurtigere (bliver forpustede). Når man trækker vejret gennem sugerøret, bliver det sværere at trække vejret. Dette skyldes, at der i sugerøret er mindre plads end i luftrøret til at suge luften ind, og der derfor kommer en større modstand. Det betyder, at man skal bruge flere kræfter til at trække vejret, både når man trækker vejret ind og puster ud.
Forskellige lungesygdomme kan påvirke vores evne til at trække vejret. Hvis man har astma og får et astmaanfald, så trækker musklerne i halsen sig sammen, så der bliver mindre plads til luften og derfor større modstand, akkurat som med sugerøret.
Når vi trækker vejret, strømmer luften gennem luftrøret og ned i to hovedbronchier. De to hovedbronchier deler sig mange gange, og til sidst ender det i alveolerne, der er den funktionelle del af lungerne. Alveolerne er en samling af små sække (alveolesække), der på indersiden har et stort overfladeareal.
Det indre overflade areal af lungerne er ca. mellem 70 – 100 m2. Den højre lunge er en anelse større end den venstre, fordi hjertet sidder i venstre side af brystkassen og fylder. Kroppen bruger energi ved indånding, mens udåndingen sker ved, at man slapper af. På denne måde bruger kroppen mindst mulige energi på vejrtrækningen.
Lungerne får det dårligere med alderen. Luftforurening (herunder rygning ) fremskyder forværringen langt hurtigere end normalt. Sker det, får man hurtigt “gamle lunger”.
En anden og mere alvorlig lungesygdom er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Når man får KOL, ødelægges lungerne, og man har derfor svært ved at trække vejret. Man får åndenød og hoster mere, fordi man har meget slim i lungerne. KOL er en kronisk sygdom. Det betyder, at man skal leve med den resten af livet, når man først har fået den.
KOL kan opstå, fordi den luft, man indånder, er skadelig. Der er derfor større risiko for at udvikle KOL, hvis man ryger eller bor i meget forurenede områder. Ved KOL bliver kroppen ikke kun nemmere træt, den får også mindre ilt, fordi lungerne er dårligere til at optage ilten. Det at trække vejret bliver en daglig kamp og ender med at gøre personen invalid.
Man regner med at omkring 400.000 danskere har KOL i mere eller mindre grad.
Et sugerør er teknisk udstyr. Det kan bruges af mennesker til at suge en væske opad. Det skyldes et undertryk, man danner i munden og røret, når man suger. Det atmosfæriske tryk, der er højere, vil presse væsken opad.
Hvad ville der ske, hvis man tog et sugerør med mindre diameter? Din variabel er diameteren.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser