Et æg kan “tvinges” til at opsuge eller afgive vand – alt efter, hvad der er opløst i vandet.
Det tager 4 dage at udføre forsøget. Der skal arbejdes 15 min. hver anden dag.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Rundt om ægget, lige under æggeskallen, sidder der en tynd hinde. Du kan se og mærke hinden, når du har fjernet æggeskallen med eddike. Som regel kan du også trække hinden af på et kogt æg.
Hinden består af celler og fungerer som et finmasket net, en membran, som tillader vand at trænge igennem. Vandet kan trænge ind i ægget og ud af ægget. Andre stoffer, som indeholder salt og sukker, kan ikke trænge gennem membranen.
Når ægget ligger i eddikeopløsningen, bliver det større, fordi der trænger vand fra eddiken ind i ægget. Vandet bevæger sig fra den side af membranen, som har den højeste koncentration af vand, til den side, som har den laveste koncentration af vand.
Inde i ægget er der mange forskellige stoffer, som gør, at vandkoncentrationen inde i ægget er lille sammenlignet med koncentrationen af vand uden for i eddiken. Derfor trænger der vand ind i ægget, og ægget svulmer.
Når ægget ligger i sukkeropløsningen, trænger der vand fra ægget og ud i sukkeropløsningen. Koncentrationen af vand er større inde i ægget end ude i sukkeropløsningen. Derfor trænger vandet fra ægget ud i sukkervandet, og ægget skrumper.
Princippet, der får vandet til at bevæge sig frem og tilbage, hedder osmose. Osmose vil sige transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand.
Vand vil altid bevæge sig gennem en cellemembran, indtil der opstået en ligevægt. Det betyder, at vandet vil forsøge at udligne koncentrationen af vand på de to sider af membranen, samtidig med at vandet forsøger at skabe ens tryk på de to sider af membranen.
Når ægget svulmer op, udspændes membranen, og det skaber et større tryk inde i ægget. Det øgede tryk forsøger at presse vandet ud af ægget. Omvendt betyder den lavere koncentration af vand inde i ægget, at vandet vil trænge ind ægget. Når de to mekanismer udligner hinanden, er der ligevægt, og vandet strømmer hverken ud af eller ind i ægget.
Forskellene i koncentrationen af vand kan f.eks. skyldes forskellige mængder af salt, sukker eller andre stoffer på de to sider af membranen.
Osmose finder vi mange steder i naturen. F.eks. i planter, hvor osmose-princippet får vand til at trænge op gennem planten og nå de yderste blade. Osmoseprincippet findes også i hver eneste af vores celler.
Når vi sylter jordbær med sukker, udnytter vi osmose-princippet. Syltetøjet rådner ikke, fordi bakterierne skrumper så de ikke kan formere sig. Vandet bevæger sig ud af bakterierne, fordi koncentrationen af vand i sukkeropløsningen er lille.
En køkkenvægt er en analog lavteknologi. Vægten måler massen af en genstand.
Måden afvejningen sker på, kan eksempelvis være ved ligevægt af masser eller belastning af en fjeder. I svømmehaller kan du stadig finde badevægte af ældre modeller, hvor det er nemmere at gennemskue måden, der afvejes på.
Prøv at lægge ægget i vand, sirup eller saltvand i stedet for eddike. Din variabel er væsken.
Prøv at ændre på rækkefølgen, ægget kommer ned i de forskellige væsker på. Din variabel er rækkefølgen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser