I dette forsøg skal du undersøge, hvilken betydning luftens temperatur har for trykket i en flaske.
I dette forsøg kan du se, hvordan luft altid vil forsøge at udligne forskel i tryk. Der er fx højere tryk inden i en ballon, idet gummiet presser luften sammen.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Når luften pustes ud af den lille ballon, er det fordi der i denne er et større tryk end i den store. Trykket dannes af ballongummiet, der ligesom en elastik trækker sig sammen om luften. Forskelle i tryk får luften til at bevæge sig, idet luften altid vil søge mod lavere tryk. Det er på samme måde, at der dannes vind udenfor, hvor luften søger fra højtryk mod lavtryk.
For at få en fornemmelse af, hvorfor det er den lille ballon, der puster den store op, skal man tænke på, hvornår det er nemmest at puste luft i en ballon. Det er altid sværest i starten.
Det gælder helt generelt, at jo krummere en ballon er, jo mindre elastisk er gummiet og des sværere er det at puste den op. Derfor er det ikke så underligt, at det bliver den store ballon, der bliver pustet op af den lille, da den jo er nemmest at puste op.
Hvis man vil snyde lidt, kan man puste den store ballon meget op i forvejen. Så er den ekstra elastisk, når forsøget udføres.
Sker der ikke rigtigt noget efter man har åbnet for luften, kan man fx få en fra publikum til at prøve at trykke på den store ballon for at se, om man kan presse luften fra den store over i den lille ballon.
Det er svært. Derimod kan man ret let ved at trykke på den lille ballon få luften over i den store ballon. Igen er det fordi, den er nemmest at puste op.
Balloner er teknisk udstyr. Den første gummiballon blev fremstillet af Michael Faraday og blev brugt til bl.a. at opbevare hydrogen i hans laboratorie. Læs mere om ballonen her.
Elektrikerrør er også teknisk udstyr.
Prøv at puste ballonerne op og lukke luften ud igen før du udfører forsøget. Din variabel er, hvor meget ballonerne blev pustet op i forvejen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.