Luft kan bevæge sig frit i alle retninger. Når luft bliver varmet op, vil det bevæge sig opad, mens det vil falde mod jorden, hvis det bliver kølet ned. I dette forsøg skal vi se, hvad der sker med slangen, når vi udsætter den for varm og kold luft.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Der arbejdes med synåle i dette forsøg. Arbejdet med synåle bør enten udføres af en voksen eller under opsyn af en voksen.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Selvom man ikke kan se luften, kan man godt mærke den, fx når det blæser. Vand kan vejes, men det kan luft faktisk også. Luft har en masse (vægt), og derfor kan man mærke vinden, fordi den kan “skubbe” til én.
Hvis man varmer luft op, vil det stige opad, fordi varm luft er lettere end kold luft. Hvis man køler luften ned, vil den falde mod jorden, fordi luften bliver tungere. Radiatorer er i stand til at opvarme rum, fordi de er varmere end luften i rummet. Radiatoren opvarmer luften.
Den varme luft stiger til vejrs og skubber til slangen, så den begynder at bevæge sig. Fordi slangen er snoet, vil den varme luft kunne skubbe slangen, så den begynder at dreje rundt.
Umiddelbart nej, men i Asien findes slangen Pragtsnogen (latinsk navn: Chrysopelea paradisi), som kan svæve fra træ til træ.
Slangen kaster sig ud højt oppe fra et træ for at svæve 15-20 meter hen til næste træ. Slangen suger maven ind, så den mere ligner en frisbee, mens den snor sig i luften. På den måde kommer slangen langt længere, end hvis den kun hoppede ud.
En printer er en digital højteknologi. Som eksempel bruger laserprinteren elektrisk ladede felter til at styre, hvor meget farve, der placeres på en tromle, hvorefter tromlen ruller mønstret ud på papir. Læs mere her
En radiator er en analog lavteknologi. Radiatoren har en indgang til varmt vand og en udgang til koldere vand. Det varme vand pumpes i radiatoren igennem et rørsystem med en stor overflade. Termostaten regulerer, hvor meget vand, der løber gennem radiatoren. Vandet opvarmes ved et centralvarmeanlæg.
Prøv at lave slangen i en anden form. Din variabel er slangens form.
Prøv at se, om du kan få slangen til at bevæge sig ved noget andet end en radiator. Din variabel er måden, du påvirker slangen på.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser