VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. I forsøget bruger Kasper og Søren nogle spoler og ledninger, som elever IKKE må benytte. I skal derfor benytte de spoler og ledninger, skolen har til rådighed.
I skal bruge helt lukkede spoler uden frie strømveje (spolen er pakket ind i folie), med det der hedder ‘sikkerhedsbøsninger’. Og I skal bruge ledninger med sikkerhedsstik. Spørg jeres lærer til råds, før I går i gang med forsøget. Til sidst i forsøgsvideoen forklarer Søren, hvordan I kan arbejde med disse sikre spoler og koble til jeres telefoner.
Der er to effekter i spil, der vises i de to første delforsøg.
Delforsøg 1: En elektrisk strøm inducerer et magnetfelt i en spole og
Delforsøg 2: Der kan induceres et elektrisk felt i en spole, når man ændrer magnetfeltet gennem spolen.
Når vi i forsøget “Den elektromagnetiske gynge” kobler spolerne sammen, kobler vi også effekterne fra de to første delforsøg.
Forklaringen bliver altså samlet set, at den magnet, man bevæger, ændrer magnetfeltet i spole nummer 1. Det inducerer i spole 1 et elektrisk felt, der sætter elektronerne i hele kredsløbet i bevægelse. Elektronerne, der nu også bevæger sig i spole 2 grundet et lukket kredsløb mellem dem, skaber et (nyt) magnetfelt i spole 2, der skubber til den ophængte magnet.
Med forsøget kan du yderligere meget tydeligt vise, hvordan signalet fra din telefon kan få en højttalermembran til at bevæge sig. Her er signalet elektriske bølger, der svinger omkring nul volt. Udsvingenes amplitude bestemmer lydstyrken, der sendes med. Frekvensen bestemmer tonen.
I nogle højttalere er magneten fast monteret, og membranen er monteret på spolen, som bevæger sig. I andre højttalere er spolen fast monteret, og magneten er monteret på membranen, som bevæger sig.
En datalogger er en digital høj-teknologi, der kan lagre målinger. Så slipper du selv for at skulle aflæse og skrive ned hele tiden. Læs mere om dataloggere her.
En spole er en analog lav-teknologi. Den består af en leder med en isoleret kappe, der er viklet i en helix form. Spolen har en bestemt selvinduktion. Selvinduktion er, når der induceres en spænding i spolen pga. tilstedeværelsen af et varierende magnetfelt. Hvis spolen indeholder jern, forstærkes selvinduktionen yderligere. Spolen kaldes også en elektromagnet. Læs mere om spolen her.
Andet teknologi eller udstyr, der bruges i forsøget, er tape, en
mobiltelefon/frekvensgenerator, en spændingsmåler og en magnetfeltsensor.
Prøv at…
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser