Rip, Rap og Rup hævede et sunket skib i 1949 ved at blæse bordtennisbolde ind i skroget – en opfindelse, som 20 år senere faktisk blev brugt i virkeligheden. Idéen kunne ikke patenteres, fordi den tilhørte Anders And og Co. Man kan også bruge bobler af gas til at løfte et tungere emne op i vandet.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
I sodavanden findes en gas, som hedder kuldioxid. Den samme gas bliver dannet i glasset med bagepulver og eddike. Når bagepulver og eddike bliver blandet, reagerer de kemisk og danner gassen kuldioxid.
I begge glas stiger kuldioxid-gassen op som små bobler. Boblerne trækker rosinstumperne med op til overfladen. Her går boblerne i stykker, og rosinerne falder ned på bunden af glasset igen.
Læs uddybende forklaring om gassers løfteevne.
Læs mere om hævning af sunket skib med Anders And-metoden
Bagepulver er teknisk udstyr. Det er et hævemiddel, som bruges i bagværk. Det består af natron (NaHCO3), en syre og noget stivelse. Når det går i forbindelse med vand, reagerer syre og natron og danner CO2. CO2 laver lufthuller i dejen, når du bager kager
En glasbeholder er teknisk udstyr. Beholderne er fremstillet ved, at der blæses luft ind i den varme flydende masse. Se et eksempel på glaspustning her. Hvorfor glas er gennemsigtigt, se her.
Prøv at udføre forsøget uden eddike. Din variabel er indholdet af eddike.
Prøv at smide andet ned i glasset end rosiner. Din variabel er det, du smider ned i glasset.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser