Lav en model af en stamtavle med recessive og dominante gener med vingummibamser.
Når man skræller en citron, sprøjter der en masse små væskedråber ud af skallen. Vidste du, at de kan få en ballon til at sprænge? I dette eksperiment undersøger vi, hvad det skyldes.
Balloner fra Rema 1000 er de bedste, men alle typer virker.
Pust ballonerne rigtig godt op, så der er spænd på (selvom der kommer hul i en blød ballon også, så kommer der bare ikke et knald).
Endelig er det olien fra skrællen, der virker – ikke saften fra citronen. Så skær et stykke skræl af citronen og bøj det, så I kan ‘skyde’ med olierne fra skrællen.
Herunder er der forslag til fire forskellige hypoteser. Vælg en af dem og arbejd ud fra den:
Prøv at lave et skema over, hvad der sker med ballonen hver gang, du prøver med en ny væske.
Giv et bud på, hvad der får ballonen til at springe.
En ballon er lavet af gummi. Gummi er et upolært molekyle, der vil blive opløst af andre upolære molekyler. Det vil sige, at hvis man drypper en upolær væske på en ballon, så vil gummiet begynde at gå en lille smule i opløsning. Det er nok, til at få den til at sprænges!
Det stof, som giver citroner den gode duft, hedder limonen. Det er et upolært molekyle, så det har evnen til at opløse gummiet i en ballon. Gummiet går ikke fuldstændig i opløsning, men dog nok til at en hårdt opspændt ballon vil briste og dermed sprænges.
Polære væsker såsom vand vil ikke påvirke gummiet i en ballon, da polære og upolære molekyler ikke kan blande sig særligt godt. Det kender man fra køkkenet, når man koger pasta og hælder olie i vandet. Dér ser man, at den upolære olie ikke vil blande sig med det polære vand.
Balloner er teknisk udstyr. Den første gummiballon blev fremstillet af Michael Faraday og blev brugt til bl.a. at opbevare hydrogen i hans laboratorie.
Læs mere om ballonen her.
Dryp andre ting på en ny ballon og se, hvad der sker. Det kunne være andre slags syre end citronsyre. Det kunne være forskellige aromastoffer eller farvestoffer. Det kunne også være forskellige olier (madolie, lampeolie, mineralolie), eller hvad der nu er i kemilokalet.
Hvilke stoffer kan få ballonen til at sprænges? Har de noget til fælles? Din variabel er væsken, du drypper på.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.