Eleverne udvikler deres erfaringer med elektriske kredsløb ved selv at bygge elektriske kredsløb, og klassekammeraterne gætter på, hvad der sker i kredsløbet.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Gør eleverne opmærksom på, at de ikke bevidst må lave en kortslutning i deres kredsløb, da ledning og batteri bliver meget varmt.
Lav en tegning af jeres kredsløb. Prøv at give en forklaring på, hvad der sker i kredsløbet, når I trykker på afbryderen. Søg gerne informationer i jeres fagbøger eller på nettet.
Afslutningen kan forberedes som en lille konkurrence, hvor eleverne går rundt og forudser/gætter på, hvad der sker i hinandens kredsløb, uden at de må trykke på afbryderen.
I et simpelt seriekredsløb med et batteri, to pærer og en afbryder kunne forslaget til tre svarmuligheder være:
Hvad sker der, når afbryderen trykkes ned?
1.Begge pærer lyser (rigtigt svar)
2.Den ene pære lyser
3.Ingen pærer lyser
Strømmen i det elektriske kredsløb kan forudsiges ved hjælp af Kirchhoffs love.
Eksempelvis vil strømmen for et kredsløb i serie være den samme over hvert element. Er elementerne derimod koblet parallelt, vil strømmen fordele sig mellem elementerne. Dette kan evt. undersøges ved at benytte sig af et amperemeter.
Glødepæren er en analog lav-teknologi. En metaltråd varmes op til temperaturer, der er så høje, at metaltråden begynder at udsende lys.
Andet teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget er et batteri og ledninger.
Prøv at placere din afbryder forskellige steder i kredsløbet. Din variabel er placeringen af afbryderen i kredsløbet.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser