Når man puster en ballon op, vil der opstå en trykforskel mellem luften i ballonen og luften udenfor. Når ballonen punkteres, hører man et brag, idet trykforskellen udlignes. I dette forsøg skal du punktere en ballon – men helt uden lyd!
Obs: Det er en fordel at puste ballonen helt op, inden der lukkes luft ud, da det mindsker overfladespændingen i ballonen.
I ballonens to ender er overfladespændingen mindre end på resten af ballonen, og derfor er det muligt at presse pinden igennem ballonens lange molekyler, uden at disse går i stykker. Man kan se på ballonen, at spændingen i enderne er mindre, idet ballonens vægge er tykkere her og derfor mere mørke i farven.
Balloner er teknisk udstyr. Den første gummiballon blev fremstillet af Michael Faraday og blev brugt til bl.a. at opbevare hydrogen i hans laboratorie. Læs mere om ballonen her.
Prøv at komme et lille stykke tape på området, hvor du stikker din pind igennem ballonen. Din variabel er materialet, du stikker pinden igennem.
Prøv at puste ballonen op uden at slippe luft ud. Din variabel er hvor meget luft, ballonen får lov at slippe ud, før du stikker pinden igennem.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser