Når havene skal renses efter et olieudslip, er der forskellige metoder, man kan bruge. Lav et mini-udslip med madolie i vand og undersøg, hvordan olien kan fjernes.
Måske har du lagt mærke til, at luften bevæger sig i to forskellige retninger, når du åbner vinduet for at lufte ud. Den varme luft strømmer ud for oven, og den kolde luft kommer ind for neden. Dette skyldes, at varm luft fylder mere end den kolde. I dette forsøg skal du forsøge at puste en ballon op ved hjælp af temperatur.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Det varme vand i flasken gør, at luften inde i flasken bliver varmet op. Varm luft fylder mere end kold luft, og når luften i flasken bliver kølet ned, kommer den til at fylde mindre. Der kommer til at “mangle” luft i flasken.
På den måde bliver der undertryk i flasken, hvilket gør, at ballonen bliver suget ned i flasken. Har du prøvet, når låget på et nyt glas syltetøj sidder fast? Du vrider låget, indtil det pludselig siger “svup”, og låget kan drejes af. Det er samme princip. Når syltetøjet (eller rødbederne, asierne eller de soltørrede tomater på dåse) bliver hældt ned i glasset, er det varmt. Derfor er luften mellem syltetøjet og låget varmt.
Hvis du vasker et glas op i varmt vand og stiller det til at dryppe af på en fugtig karklud, vil du opleve, at der trænger vand op i glasset. Det er fordi, den varme luft i glasset køler af og kommer til at fylde mindre. Der bliver undertryk i glasset, og derfor bliver vandet suget op.
Balloner er teknisk udstyr. Den første gummiballon blev fremstillet af Michael Faraday og blev brugt til bl.a. at opbevare hydrogen i hans laboratorie. Læs mere om ballonen her.
En flaske er teknisk udstyr. Flasker benyttes primært til opbevaring af væsker og gasser. Flasker af glas eller plast er fremstillet ved, at der blæses luft ind i den varme flydende masse. Se et eksempel på glaspustning her. Hvorfor glas er gennemsigtigt, se her.
Prøv at se hvad der sker, hvis du laver forsøget igen, men omvendt – så du starter med at køle flasken ned. Din variabel er flaskens temperatur.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.