Sådan tester du, hvilken slags polyethylen, et stykke plast er. Plast kan være mange typer polymerer - et af dem er polyethylen,. PE fås i High og Low Density.
Alger laver fremtidens rummad. I denne undersøgelse skal du producere alger og se, hvordan man skaber de rigtige vækstbetingelser for dem.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Kan udføres af børn sammen med voksne.
I må ikke spise de alger, der har været brugt til forsøget!
Tip
Bestil alger til elevforsøg fra:
Malene Olsen, Grønt Center,Råhavegård, Maribovej 9, 4960 Holeby, tlf. 54607000
Bestil evt. spirulina- eller Chlorella-tabletter/-pulver, så I kan slutte af med at smage på tabletterne eller lave mad med pulveret i. https://www.nu3.de/c/europe/
Udgiften til forsøget er ca. 0-5 kr. pr. gruppe afhængigt af prisen på algepræparater.
Lektion 1
Følg vejledningen, der kommer sammen med algerne, og lav nok algevand (blanding af alger og vand) til at alle de seks glas kan fyldes ¾ op. Fyld lige meget algevand i de 6 glas, og nummerér glassene fra 1 til 6.
Stil glassene parvist – i hvert glas-par klargøres et eksperiment, der skal kunne vise, hvordan man laver de bedste vækstbetingelser for algerne:
Gør sådan: Overvej hvad du kan tilsætte algeblandingen, som vil kunne påvirke algernes vækst. Det kan fx være vand fra en nærliggende sø, CO2 (hvis skolen har en CO2-flaske), bagepulver (udvikler CO2, når det kommes i vand), sukker eller lign.
Du skal udvælge én af disse ting og tilsætte det til algeblandingen i glas 5. I glas 6 skal du ikke tilsætte noget. Sæt låg på de to glas og stil dem i et vindue med fuld lys.
Lad glassene stå i en uges tid. Rør dagligt i algeblandingerne, så alger, NPK-gødning osv. blandes rundt i hele glasset. Husk at sætte det rigtige låg på alle glassene, hver gang du har rørt rundt.
Lektion 2
Den sidste dag, skal I ikke røre rundt i algeblandingerne i glassene. I skal blot – forsigtigt – flytte glassene hen på et bord med en væg eller opslagstavle bagved. Placér et helt hvidt stykke papir eller karton bag glassene, så I kan sammenligne algekoncentrationen ved at kigge gennem glassene. Jo mørkere og jo mere uigennemsigtigt algeblandingerne er blevet, des mere er algerne vokset.
Alger vokser hurtigere end mange planter. Under de rette forhold – passende mængder kvælstof, CO2, lys og vand – kan man producere store mængder alger i løbet af kort tid.
Visse algearter – bl.a. blågrøn-alger – kan optage kvælstof direkte fra luften ved ”kvælstoffiksering”. Mange alger indeholder både protein, sunde olier, jern og vitaminer, hvilket gør dem til et oplagt bud på fremtidens sunde og klimavenlige fødevare. Netop fordi alger indeholder så mange vigtige næringsstoffer, og vokser hurtigt, forskes der i at udnytte dette til produktion af mad på lange rummissioner. Man undersøger bl.a., hvordan alger påvirkes af stråling og vægtløshed.
Du kender sikkert allerede alger, der bruges i madvarer, fra fx sushi og tangsalat (eftersom tang er en alge), men det er ikke alle alger, som egner sig til fødevareproduktion. Nogle alger er decideret giftige, og der kræves altså en ”ren” produktion med bestemte algetyper, for at de kan anvendes i fødevarer.
Kosttilskud i form af tabletter eller pulver af algen spirulina eller chlorella kan købes i helsekostbutikker og på nettet. Måske har nogle af jer prøvet at lave mad med disse alger i – ellers kan I jo gøre det!
Astronauterne på ISS er afhængige af med jævne mellemrum at få forsyninger af mad, ilt, brændstof og udstyr fra Jorden. Selv om vandet på rumstationen renses og genbruges i et lukket kredsløb, er der lang vej igen, før de andre kredsløb (kulstof- og kvælstofkredsløb) kan klare sig uden tilførsler udefra. Det er en forudsætning for, at man kan lave bemandede rummissioner til fjernere destinationer end ISS og Månen!
Når der engang skal sendes mennesker til Mars, vil det kræve, at man kan producere en del af maden undervejs på rejsen. Derfor laves der allerede nu forsøg med produktion af planter ombord på ISS, og både den europæiske rumfartsorganisation ESA og amerikanske NASA arbejder med at udvikle fødevarer, der indeholder proteinholdige alger eller bakterier.
Den danske astronaut Andreas Mogensen deltog i ESAs projekt MELONDAU, som handlede om at fremstille mad ombord på et rumskib af organiske affaldsprodukter. Han skulle vurdere smagen af chips fremstillet af alger og sammenligne smagen på Jorden og i rumstationen.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.
Opgaven er lavet efter inspiration fra undervisningsmaterialet ”Bliv klog på alger”, som er under udarbejdelse fra NTS Centeret og AgroTech.
Kunstgødning er teknisk udstyr. Det har i den grad ændret menneskets levevilkår og gjort det muligt at producere mad i de mængder, vi har i dag. Der er dog en bagside af historien. Fremstillingen af kunstgødning udleder CO2, og brugen af gødning resulterer i, at der havner uønskede gødningsrester i naturen.
Prøv at udføre forsøget med forskellige mængder lys, du kan bruge kunstigt lys eller dagslys. Så er din variabel mængden af lys.
Prøv at tilsætte forskellige mængder gødning til forskellige prøver. Så er din variabel mængden af gødning.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.