Gå til hovedindhold

Vindmåler

Hvorfor mon?

  • Hvor blæser vinden kraftigst?
  • Hvor hurtigt kan vinden blæse? 
  • Hvad betyder kuling?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En blød 2 liters sodavandsflaske
  • Et stykke karton
  • Tape
  • Blyant
  • Saks
  • Hobbykniv
  • Sprittusch
  • Stopur
  • Eventuelt en føntørrer

Pris pr. forsøg:
10-20 kr.

Sådan gør du

  1. Skær bunden af sodavandsflasken, stykket skal være 13 cm langt.
  2. For at lave vindfangerne skal du fire steder tegne en L-form, hvor den er 8 cm lang og 4 cm bred. Du skal begynde L-formen fra der, hvor bunden er skåret af og tegne langs med flasken. Der skal være lige langt mellem L-formene. Hvis man forestiller sig, at flasken er en urskive, så skal formene være ud fra kl. 12, 3, 6 og 9. Se billede.

  1. Klip efter L-formen med saksen. Buk vindfangerne ud, så de danner små skovle.

  1. Klip to kvadratiske stykker karton ud, hvor hjørnerne skal nå ud over kanten af flasken.

  1. Lav et hul i centrum af på begge kartoner – så blyanten kan komme igennem.
  2. Buk hjørnerne på kartonet, så de passer til flaskens omkreds.
  3. Tape det ene stykke karton fast inde i flasken ved toppen af L-formen. Tape derefter det andet karton fast ved åbningen.

  1. Mal en af vindfangerne med sprittuschen.
  2. Mål afstanden mellem centrum af kartonet og ud til en af vindfangerne – notér afstanden ned.
  3. Sæt din vindmåler ned over blyanten, og så er din vindmåler klar.

  1. Tag den færdige vindmåler og stopuret med udenfor, et sted hvor vinden blæser uhindret. Eller brug en føntørre.
  2. Tæl nu, hvor mange omgange trekanten drejer på 10 sekunder. Gang det med seks for at bestemme tiden i minutter. Brug stopuret til at holde styr på tiden.
  3. Gentag forsøget to gange og find gennemsnittet af de to resultater.

Hvad tror du?

  • Hvordan kan man bestemme vindhastigheden ved at tælle omdrejninger på tid?
  • Hvordan måler man vindhastigheden på vejrstationer?
  • Hvor hurtigt skal vinden blæse, før man siger, det er orkan?

Forklaring

Afstanden du målte fra centrum og ud til kanten, er radius for den omdrejende cirkel. Man kan bestemme omkredsen af en cirkel ved: Cirklens omkreds = 2*p*radius (hvor p betyder pi, og pi = 3,14). Hver gang vindmåleren drejer en omgang, vil den have bevæget sig omkredsens længde. Når man ved, hvor mange omdrejninger vindmåleren har drejet, kan dette ganges med omkredsen for at finde den totale længde, som vindmåleren har drejet. Dvs.: Total længde = omkreds*antal omdrejninger. Det er her en god idé at omregne den totale længde til meter, fordi vindhastigheden angives i meter pr. sekund (forkortes m/s). Da der går 60 sekunder på et minut, divideres den totale længde med 60: Vindhastighed m/s = Total længde i meter/60 sekunder. 

Regneeksempel:

Målt radius for vindmåleren: 5 cm Antal omdrejninger på 1 minut: 210 omdrejninger De 5 cm omregnes til meter ved at dividere med 100: 5/100 = 0,05 m. 

Omkredsen bestemmes ved formlen: Cirklens omkreds = 2*p*radius Dvs. omkreds = 2* 3,14*0,05m = 0,314 m. På 1 minut (60 sekunder) har den drejet: 0,314 m * 210 omdrejninger = 65,94 m Den totale længde, som vindmåleren har drejet, divideres med 60 sekunder, hvor efter at enheden bliver meter/sekund (m/s): 

65,94 m /60 s = 1,099 m/s 

Hvis man ønsker vindens hastighed i km/t, ganger man med 3,6 – dvs. 3,6* 1,099 m/s = 3,95 km/t 

Hvor hurtigt kan man gå/løbe/cykle? Da Michael Johnson i 1992 satte verdensrekord i 200 m løb, nåede han et kort øjeblik en max hastighed på 11,6 m/s. Løb han hurtigere, end vinden blæser i dag, eller end vindhastigheden på føntørreren? 

Man kalder det en orkan, når vinden blæser over 33 m/s.Vind skaber forandring i vejret som vi oplever omkring os. Vinden distribuerer regnen og bærer store mængder af fugtighed fra havet ind over land, modererer temperaturer ved at sprede varm og kold luft hen over Jordens overflade og den hjælper os til at trække vejret bedre ved at sprede luftforureningen over de store byer. Det globale vindsystem får sin kraft fra to kilder - Solen og Jordens rotation. Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus.

Her på Jorden har vi et tryk, der ligger på ca. 1 atmosfærisk tryk (forkortes atm og er det samme som 101,325 kPa) ved havets overflade. Det er luftens vægt over os, der bestemmer trykket på os. Der er derfor, at jo højere oppe man er, jo lavere er trykket, fordi der er mindre luft til at trykke ned på en. 

Luften er i konstant bevægelse, hvilket ændrer på trykket lokalt, derfor deler man det op i høj- og lavtryk. Når trykket er under 1 atm, kaldes det for lavtryk, mens det kaldes for højtryk, når trykket er over 1 atm. Til at forudsige vejret bruger metrologerne målinger om trykket fra vejrstationer over hele kloden. Ud fra målingerne kan de beregne vindhastighederne, fordi man ved, at vinden vil bevæge sig fra højtryk mod lavtryk. Det vil sige, at jo højere forskel der er mellem høj- og lavtryk, jo mere blæser det.