Gå til hovedindhold

Test drivhuseffekten

Hvorfor mon?

  • Hvad har drivhuseffekten med et drivhus at gøre?
  • Hvorfor skal vi begrænse vores CO2-udslip?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • To syltetøjsglas med låg
  • Vand
  • Staniol
  • Sort pap, helst mat
  • To små termometre

Pris pr. forsøg:
10 kr

Sådan gør du

  1. Sæt på indersiden af det ene syltetøjsglas staniol på halvdelen af væggen.
  2. I det andet glas sættes tilsvarende et stykke sort pap.
  3. Fyld nu de to glas med lige meget vand, og med samme temperatur (evt. fra en stor skål med vand du har rørt grundigt rundt, så er du sikker på, at det har samme temperatur).
  4. Sæt et termometer ned i hvert syltetøjsglas, således at det står i skyggen af henholdsvis staniol og pap.
  5. Placér de to glas med indhold i sollys og se hvordan temperaturen ændres i de to glas.

Hvis det er overskyet, den dag du laver forsøget, så kan sollyset udskiftes med en kraftig glødelampe.

Hvad tror du?

  • I hvilket glas bliver vandet varmest?
  • Hvordan kan man sammenligne forsøget med drivhuseffekten?

Forklaring

Hvad sker der i glassene?
Som du så, steg temperaturen mest i glasset med pappet i. Dette skyldes, at pappet absorberer meget af sollyset, mens sølvpapiret reflekterer det. Du har nok bemærket i din hverdag, at både vand og syltetøjsglas er gennemsigtigt. Hvilket blandt andet betyder, at synligt lys passerer uhindret gennem glas og vand uden at varme det op. Når lyset rammer det sorte pap i det ene glas, absorberes det og energien fra lyset bliver brugt til at varme pappet op. Idet pappet opvarmes, udsender det varmestråling eller infrarød stråling, der på sin vis er det samme som synligt lys. Den eneste forskel er, at bølgelængeden af infrarød stråling er meget længere, og at det derfor ligger uden for det spektrum vores øjne kan opfatte. Vand og glas er ikke særligt gennemtrængeligt for infrarød stråling. Det betyder, at strålingen fra pappet absorberes i vandet, der varmes op. Når lyset rammer sølvpapiret i det andet glas, reflekteres det. Bølgelængden af lyset ændres ikke ved reflektionen og lyset passerer derfor uhindret ud af syltetøjsglasset igen, uden at aflevere energi i form af varme.

Drivhuseffekt 
Det, der skete i syltetøjsglassene, minder lidt om den process, der kaldes drivhuseffekten. Drivhuseffekten er med til at holde solens varme i atmosfæren. Når solens lys rammer Jordens overflade absorberes noget af lyset, som med pappet og noget reflekteres, som med sølvpapiret. Et eksempel på områder der absorberer meget energi fra sollyset er skove og oceaner, mens de isdækkede egne reflekterer mest. En del af den infrarøde stråling, der kommer fra Jordens overflade, bliver absorberet af atmosfæren og bidrager til at varme den op ligesom med vandet i glasset. Det er først og fremmest fordi luften indholder vanddamp og CO2 at den kan absorbere den infrarøde stråling. CO2 og vanddamp er nemlig drivhusgasser, hvilket betyder, at de begge er gode til at absorbere infrarød stråling. Vi kan være glade for, at der er noget CO2 i luften, for uden drivhuseffekten ville der gennemsnitligt være 30 grader koldere overalt på jorden. Læs mere om drivhuseffekten.

Global opvarmning
Jo højere CO2- oncentrationen er i Jordens atmosfære, jo større del af den infrarøde stråling fra Jordens overflade vil blive tilbageholdt, og bidrage til opvarmningen af atmosfæren. Stiger koncentrationen af CO2 i atmosfæren, vil det medføre en generel global opvarmning og sandsynligvis drastiske klimaændringer. Den globale opvarmning har den konsekvens, at visse af de isdækkede egne på jorden er begyndt at smelte. Det betyder, at de reflekterende områder gradvist vil blive mindre, mens vil vil få større absorberende områder, hvilket kun vil bidrage til opvarmningen.

Menneskeskabt CO2
Vi forbruger alle hver dag en masse energi i form af f.eks. el og varme. En god del af den energi produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer som benzin, gas, kul og olie, hvilket frigiver store mængder CO2. En typisk dansker har et personligt CO2-udslip på hele 6 tons hvert år. Atmosfærens indhold af CO2 er igennem de sidste 100 år steget drastisk pga. menneskets CO2-udslip, og det totale CO2-udslip på verdensplan stiger stadig den dag idag. Ved at spare på energien i hverdagen, f.eks. bruge sparepærer og tage cyklen i stedet for bilen, kan man nedbringe sit personlige CO2-udslip og dermed hjælpe til at undgå en drastisk global opvarmning. 

Prøv også test-o-teket's forsøg "Global opvarmning på dit køkkenbord", hvor du selv skal producere CO2, og lave drivhuseffekt i en opvaskebalje!

Kilde

http://www.mn.uio.no/fysikk/

Læringsmål og Fælles Mål

  • Fællesfaglige fokusområder
    • Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer