Gå til hovedindhold

Termometer

Hvorfor mon?

  • Hvordan mon et termometer virker?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En halv liters plasticflaske
  • Modellervoks
  • Sugerør (gennemsigtigt eller lyst i farven)
  • Hvidt karton
  • Saks
  • Vandfast tusch eller blyant
  • Lineal
  • Koncentreret saftevand (helst mørk i farven)
  • Vand

Sikkerhed:
Pas på fingrene, når du laver hul i flaskens skruelåg. Få en voksen til at hjælpe.

Pris pr. forsøg:
Ca. 10 kr.

Sådan gør du

  1. Hæld en smule saftevand i flasken og fyld derefter flasken op til randen med vand.
  2. Få en voksen til at hjælpe dig med at lave et hul i flaskens skruelåg med spidsen af saksen eller et andet spidst instrument, PAS PÅ FINGRENE! Det kan være meget svært at få hul. Sugerøret skal kunne passe ned i hullet uden at blive klemt.
  3. Klip den bøjelige del af sugerøret af. Stik sugerøret gennem hullet i skruelåget og skru låget på flasken således at sugerøret stikker ca. 5 cm. ned i saftevandet. Husk at der skal være væske helt op til randen af flasken! Put modellervoks omkring sugerøret således, at alle sprækker mellem hul og sugerør tætnes.
  4. Skru nu låget en smule af og sug på sugerøret, så der kommer saftevand ca. 5 cm. op i røret. Hold på sugerørets ende så væsken bliver oppe i røret og skru hurtigt med den anden hånd låget helt i.
  5. Klip nu et rektangel af hvidt karton på 5 x 13 cm. Brug linealen til at tegne en streg ved hver halve centimeter på rektanglet med tusch eller blyant.
  6. Buk nu rektanglet på midten (på den lange led) og klip både nær ved toppen og bunden to små indhak (se billede). Fold de små indhak ud og træk kartonet ned over sugerøret. Dit termometer er nu klar til brug! Når det er varmt stiger vandet i sugerøret, og når det er koldt falder det.

Du kan evt. placere dit termometer på steder, hvor du ved ca. hvor varmt/koldt det er og så notere temperaturen, der hvor saftevandet står i sugerøret. Husk at lade termometret stå et godt stykke tid (ca. en halv time) før du noterer. Dit termometer virker desværre ikke når det er frostvejr – kan du regne ud hvorfor? Prøv at finde ud af hvad gennemsnits-dagstemperaturen er i denne uge!

Hvad tror du?

  • Hvad fylder mest - varmt eller koldt vand?
  • Hvorfor tror du at væsken stiger i sugerøret, når temperaturen stiger?
  • Hvordan kan man konstruere et termometer, der kan måle minusgrader?

Forklaring

Sugerøret gør det synligt!
Termometret virker, fordi vand udvider sig, når det bliver varmt, og fylder mindre, når det bliver koldt. Det vil altså sige, at hvis du fylder varmt vand i et glas og sætter et mærke ved vandoverfladen og derefter sætter glasset i køleskabet en halv time, så vil overfladen ligge lavere, fordi vandet er "skrumpet ind" i kulden. Det kan bare være ret svært at få øje på, fordi overfladen ikke rykker sig særligt meget. Når vi bruger et sugerør til termometret, er det fordi ændringen i vandhøjden bliver meget lettere at se, når den foregår i et tyndt rør.

Molekyler med fart på fylder mere...
Vand består af bittesmå vandmolekyler, der som små bolde hele tiden bevæger sig rundt imellem hinanden og støder sammen. Når luft eller vand føles varmt, er det fordi molekylerne har godt med fart på. Grunden til at vandet fylder mere, når det er varmt, er at vandmolekyler med høj hastighed har sværere ved at ligge tæt sammen. Når vandet køles ned sænkes molekylernes hastighed og de kan ligge tættere sammen.

Hvorfor virker termometret ikke i frostvejr?
Når vand bliver tilstrækkelig koldt sker der noget særligt. Ved 0° C har vandmolekylerne så lidt fart på, at de kan ligge pænt i en gitterstruktur. Vandet er blevet til is! Det underlige er bare, at vandmolekylerne faktisk fylder mere, når de ligger i gitterstruktur end når de bevæger sig rundt mellem hinanden. Det er derfor at isbjerge og isklumper flyder oven på – fordi de fylder mere end vand og derfor vejer mindre i forhold til, hvor meget de fylder. Man siger, at is har lavere massefylde en vand. Hvis du stiller dit termometer ud i frostvejr, så vandet fryser til is, vil det derfor stå højt i sugerøret, som om det var varmt!

Vi har et lunt klima...
Sammenlignet med andre områder, der ligger på samme breddegrad som Danmark, har vi et meget varmt klima. Hudsonbugten i Canada og Sibirien i Rusland på samme breddegrad som os, er på grund af de meget kolde vintre næsten ubeboelige. Vort varme klima skyldes den lune Golfstrøm der passerer os, og som kommer fra det tropiske hav ud for USA's østkyst.

Men bliver det endnu lunere?
Flere tegn tyder på at vort klima i fremtiden bliver endnu varmere på grund af den øgede mængde CO2 i atmosfæren, der kommer fra afbrænding af kul, benzin, olie og naturgas. Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med knap 1,5°C. 2007 blev et rekordvarmt år i Danmark. Med en middeltemperatur på 9,5°C var 2007 hele 1,8°C varmere end normalgennemsnittet for 1961-1990. Sidste danske varmerekord blev sat i 2006 med 9,4°C.

Kilde

DMI