Gå til hovedindhold

Svævende sæbebobler

Hvorfor mon?

  • Hvorfor er kuldioxid mon tungere end almindelig atmosfærisk luft?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En opvaskebalje
  • 1 dåse bagepulver
  • Eddike
  • Sæbebobleblæser

Pris pr. forsøg:
15-20 kr.

Sådan gør du

  1. Fyld bagepulveret op i opvaskebaljen
  2. Hæld eddike udover bagepulveret, så alt bagepulveret bliver vådt. Nu begynder det at syde i bajlen.
  3. Blæs forsigtig nogle sæbebobler ned i opvaskebaljen. Boblerne skulle gerne kunne svæve over bunden af opvaskebaljen!

Hvad tror du?

  • Hvorfor svæver sæbeboblen?
  • Kender du andre gasser, der afviger fra luftens densitet?

Forklaring

CO2 er tungere end luft
Når eddiken og bagepulveret blandes frigøres der gassen CO2. Atmosfærisk luft, der primært består af en blanding af kvælstof (N2) og ilt (O2), har en massefylde på 1,293 g/L (ved 0 °C), mens gassen CO2 har en massefylde på 1,977 g/L. CO2 er altså 1,5 gange så tung som luft. Den "tunge" CO2 gas er tungere end både luft og sæbebobler, og derfor vil sæbeboblerne flyde oven på CO2-gassen ligesom når isterninger flyder i vand.

Øvelse gør mester!
I starten kan det godt kræve lidt øvelse af få sæbeboblerne til at flyde pænt, da en sæbebobbel med for meget fart på f.eks. kan flyve direkte ned og ramme bunden, før den bremses op af CO2-laget. Læg mærke til at der er forskel på, hvordan store og små sæbebobler flyder, idet de påvirkes af forskellig opdrift.

Drivhusgassen CO2
Du bemærkede nok, at den CO2, der blev dannet i baljen, var helt usynlig. Det vil sige at en synlig lystråle kan få lov til at passere igennem en sky af CO2 ganske uhindret uden at blive absorberet. Lyser man derimod på CO2 med infrarød stråling (også kaldet varmestråling), vil næsten al strålingen blive absorberet, og strålingens energi vil blive brugt til at varme CO2'en op. Dette skyldes, at CO2 er en såkaldt drivhusgas, hvilket betyder at CO2 er en gas, som er meget god til at absorbere infrarød stråling. Andre drivhusgasser er f.eks. vanddamp, ozon (O3) og methan (CH4). 

Infrarød stråling
Infrarød stråling, er på sin vis det samme som synligt lys. Den eneste forskel er, at bølgelængeden af infrarød stråling er meget længere, og at det derfor ligger uden for det spektrum vores øjne kan opfatte.

Drivhuseffekten 
Når solens lys når jordens atmosfære, passerer det uhindret igennem og varmer jordens overflade op. Idet jordoverfladen bliver varm begynder den at sende infrarød ståling ud i rummet. En del af den stråling absorberes af luften og atmosfæren varmes således op. Det er først og fremmest fordi jordens atmosfære indholder CO2, at den absorberer den infrarøde stråling og varmes op. Selvom atmosfærens indhold af CO2 kun er ca. 0,04%, har gassen en stor indvirkning, idet CO2 er en utrolig effektiv drivhusgas. Drivhusgasserne virker således som en slags isolerende lag, der holder på varmen i atmosfæren, oceanerne og jordoverfladen. Altså ligesom glasset i et drivhus. Jo højere CO2-koncentrationen er i Jordens atmosfære, jo større del af den infrarøde stråling fra Jordens overflade bliver tilbageholdt, og bidrager til opvarmningen af atmosfæren.

Vi kan være glade for at der er noget CO2 i luften, for uden drivhuseffekten ville der gennesnitligt være 30 grader koldere overalt på jorden. Bliver koncentrationen af CO2 i atmosfæren for høj, vil det dog medføre en global opvarming og sandsynligvis drastiske klimaændringer. Læs mere om drivhuseffekten.

Menneskeskabt CO2
Vi forbruger alle hver dag en masse energi i form af f.eks. el og varme. En god del af den energi produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer som benzin, gas, kul og olie, hvilket frigiver store mængder CO2. En typisk dansker har et personligt CO2 udslip på hele 6 tons hvert år. Atmosfærens indhold af CO2 er igennem de sidste 100 år steget drastisk på grund af menneskets CO2-udslip, og det totale CO2-udslip på verdensplan stiger stadig den dag idag. Ved at spare på energien i hverdagen, f.eks. bruge sparepærer og tage cyklen i stedet for bilen, kan man nedbringe sit personlige CO2-udslip og dermed hjælpe til at undgå en drastisk global opvarmning. 

Prøv også test-o-teket's eksperiment "Global opvarmning på dit køkkenbord!" om CO2 og drivhuseffekt!

Kilde

Klimakufferten udgivet af Danish Science Factory.