Gå til hovedindhold

Svævende æg

Hvorfor mon?

  • Hvad får ting til at flyde eller synke?

Inden du starter

Det skal du bruge:

  • Et råt æg
  • To almindelige glas
  • Et par håndfulde salt
  • Koldt og varmt vand
  • En vase eller et stort glas

Pris pr. forsøg:
Ca. 4 kr.

Sådan gør du

  1. Læg et råt æg i et glas med varmt vand. 

  1. Fyld et andet glas med ca. en fjerdedel salt. Fyld op med varmt vand, rør rundt og læg det rå æg i glasset.
  2. Prøv også at få ægget til at svæve i en vase eller et stort glas. Fyld vasen en tredjedel op med varmt vand.
  3. Tilsæt salt og rør rundt. Du skal blive ved med at tilsætte salt, indtil der ikke kan opløses mere salt i vandet (Der kan være ca. en fjerdedel salt).
  4. Hæld forsigtigt koldt postevand på toppen. Du skal hælde langsomt fra en kande og kan evt hælde ned på bagsiden af en ske, så strålen ikke rammer direkte ned i saltvandet
  5. Sænk ægget ned i vasen - nu skulle det gerne svæve i midten af vasen.

Hvad tror du?

  • Hvorfor tror du ægget flyder ovenpå i glasset med salt?
  • Hvad mon vejer mest - saltvand eller ferskvand?

Forklaring

Æg i almindeligt vand
Ægget synker til bunds i postevandet, fordi æggets massefylde er større end vandets massefylde. Massefylde/vægtfylde angiver vægten af et bestemt rummål, f.eks. vægten af 1 liter.

Hvis du havde en liter æg (forestil dig at du fylder en mælkekarton med rå æg og æggeskaller) ville den altså veje mere end en liter ferskvand.

Æg i saltvand
Ægget flyder ovenpå det salte vand, fordi æggets massefylde er mindre end saltvandets massefylde.

En liter æg vejer altså mindre end en liter saltvand.

Æg i saltvand og almindeligt vand 

Når du forsigtig fylder postevand i vasen med saltvand kan du få postevandet til at ligge ovenpå saltvandet. Det er fordi en liter saltvand vejer mere end en liter ferskvand.

Ægget lægger sig i overgangen mellem saltvand og postevand, fordi æggets massefylde er større end postevandets (ægget synker til bunden af postevandet), men mindre end saltvandets (ægget flyder ovenpå saltvandet).

Det er let at svømme ved stranden
Har du lagt mærke til, at du lettere kan flyde på vandet, når du bader ved stranden end når du er i svømmehallen?

Det er fordi vandet i havet er salt. Saltvandets massefylde er større end vandets i svømmehallen og derfor hjælper det med at bære dig oppe. Faktisk er vandet i svømmehallen ikke helt ferskt. Det indeholder klor der gør det en anelse tungere en rigtigt ferskvand, men det er stadigt lettere end saltvand. Hvis du har svømmet i en sø, har du sikkert lagt mærke til at her er det endnu sværere at holde sig flydende!

Klima og havstrømme
I Danmark og Nordeuropa kan vi være glade for at saltvand er tungere end ferskvand og at koldt vand er tungere end varmt vand. Det er nemlig på grund af isdannelsen omkring Grønland, at den varme Golfstrøm løber forbi vores breddegrader. Golfstrømmens rute er nemlig ikke tilfældig. Når isen i polaregnene dannes i havet, bliver vandet omkring isen meget koldt og saltholdigt, hvilket gør, at vandet bliver tungt. Når det tunge vand synker, efterlader det et "hul" ved overfladen, der fyldes af overfladevand der strømmer til fra sydlige egne. Det er denne tilstrømning af vand fra syd der kaldes Golfstrømmen. Nogle forskere har påpeget, at en global opvarmning, ville kunne føre til lokal nedkøling i Skandinavien. Grunden er, at en global opvarmning ville medføre mindre isdannelse ved Grønland og dermed mindre af den varme Golfstrøm der er årsagen til det milde klima i Skandinavien. Læs mere om havstrømmenes betydning for klimaet.

Iltsvind i havene
Når der kommer iltsvind i de danske have, skyldes det blandt andet at saltvand er tungere end ferskvand. Østersøen fx får tilført vand fra flere floder, og her løber ferskvandet ud og lægger sig oven på det tungere saltvand.

Havvandet som er mest salt, lægger sig på havets dyb, fordi det er tungest og bliver ikke blandet synderligt med det mindre salte vand, der ligger ovenpå. Det tunge saltvand på bunden får derfor ikke tilført ilt fra luften. Der bliver heller ikke produceret meget ny ilt ved fotosyntese i havplanter fordi lyset ikke trænger ned i det mørke dyb. 

Saltvandets ilt bliver brugt ved bunden, fordi døde dyr og planter der synker til bunds bliver nedbrudt af bakterier der forbruger ilt og på den måde kan der langsomt komme til at mangle ilt på havets bund. Hvis der ledes ekstra næringssalte ud i havet i form af forurening fra landbrug på landjorden stiger algevæksten, og flere alger falder til bunds som føde til bakterierne. Jo mere mad bakterierne får, jo mere ilt forbruger de og jo hurtigere opstår der iltsvind på havbunden. 

Når der ikke er mere ilt i vandet ved bunden, tager de sulfatåndende bakterier over og de danner svovlbrinte, som er meget giftigt for dyr og planter.

Hvis man undgår at udlede næringssalte fra landbruget ud i vandet, undgår man den kraftige algevækst der bidrager til iltsvindet ved bunden. Og med færre alger, opnår man også at vandet bliver klarere og dermed at lyset kan trænge længere ned, således at planter kan leve og skabe ilt ved fotosyntese dybere nede.