Gå til hovedindhold

Rens muddervand med sand

I dette eksperiment demonstreres det, hvordan almindeligt sand kan bruges til at rense mudret vand.

Aktivitetsvejledning:

  1. Sænk en klar plastslange ned i bunden af et højt glas. Slangen skal være lang nok til at nå bunden på indersiden af glasset og nå ned under bunden på ydersiden af glasset.
  2. Kom vat ned omkring plastslangen i glasset, og tryk det let sammen for at holde det omkring slangens munding.
  3. Hæld derefter sand i glasset, så der øverst er plads til, at man kan hælde muddervand i glasset.
  4. Bland jord og vand til muddervand i et glas. Tilsæt kun vand til jord. Det er nærmest som en Knorr-suppe, bare lidt mindre lækker!
  5. Hav et nyt glas parat til det rensede vand, af samme størrelse som muddervandsglasset
  6. Hæld forsigtigt muddervandet ned over sandet i glasset, så det ikke ryger over kanten. Sørg for at få alt det sidste snavs med.
  7. Hold øje med, om vandet er nået ned til bunden. Når vandet har nået bunden, kan du suge vandet op gennem slangen. Undgå at drikke det. Vandet er klart, men ikke nødvendigvis rent.
  8. Brug slangen som en hævert, og sænk slangen ned i glasset til det rene vand.

Prøv også

  1. Hæld frugtfarve i vandet, og se om farven også bliver filtreret fra.
  2. Hæld muddervand ned i forskellige typer af dels sand, men også leret jord, og undersøg, om der er forskel på, hvor lang tid det tager for vandet at trænge igennem.

Forklaring

Når regnvand og sne lander på jorden, vil en del af vandet fordampe, noget vil optages i planter, noget vil løbe via vandløb til søer og havet, og en del vil trænge ned gennem jordlagene. Dét vand er godt på vej til at blive vores nye drikkevand.

Vandet bliver på sin vej ned gennem jordlagene renset for urenheder. Man siger, at vandet bliver mekanisk renset. Jordlagene virker simpelthen som et filter for urenheder i vandet. Hastigheden, hvormed vandet bevæger sig fra overfladen til grundvandet, varierer meget, afhængigt af hvor man kigger. Nogle steder i Danmark vil en dråbe vand, der lander på jorden, være 30-40 år om at nå grundvandet, mens det andre steder i verden vil tage helt op til 10.000 år.

Grundvandet pumper vi direkte op og bruger i vandforsyningen. Det sker med boringer, hvorfra der pumpes vand op til overfladen.

Grundvandet kan dog blive forurenet. Det kan fx være forurening fra pesticider og nitrat fra landbruget. Denne forurening kan nå helt ned til grundvandet. Bliver en vandforsyningsboring for forurenet, må den lukkes. Hvert år lukkes ca. 100 vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening.

 

Undersøgelseskompetence-område

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Faglig kontekst

Fysik: Funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg, forsynings- og rensningsanlæg, teknologiske processer i industri.

Biologi: Stoffers kredsløb, biologiske kredsløb, ændringer i økosystemer, miljøpåvirkninger.

Geografi: Udnyttelse af naturgrundlaget, miljøbeskyttelse

Fællesfagligt fokusområde  

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer:

Demonstration af jord-, mudder- og sandlag. Naturens 'produktion' af grundvand, der kan benyttes som drikkevand. Hvad kan naturen selv rense fra, og hvilke udfordringer står grundvandsproduktion overfor? Fx kan naturen ikke selv rense nitrat og pesticider fra.