Gå til hovedindhold

Rens muddervand med sand

I dette eksperiment demonstreres det hvordan almindeligt sand kan bruges til at rense mudret vand.

Aktivitetsvejledning:

  1. I bunden af et højt glas, sænkes en klar plastslange ned. Slangen skal være lang nok til at nå bunden af glasset på den ene side, nå ned under bunden på ydersiden af glasset.
  2. Omkring slangen, føres vat, der trykkes let sammen for at holde det omkring slangens munding
  3. Herefter hældes der sand i glasset, så der på toppen er rum til at man kan hælde muddervand ned i
  4. Noget muddervand forberedes i et glas. Har du ikke mudder på dig, kan du selv blande dit eget. Tilsæt kun vand til jord. Det er nærmest som en Knorr suppe. Bare lidt mindre lækker
  5. Hav et nyt glas parat til det rensede vand, af samme størrelse som muddervandsglasset
  6. Hæld forsigtigt muddervandet op på toppen, så det ikke ryger over kanten. Sørg for at få alt det sidste snavs med
  7. Hold øje med om vandet er nået ned til bunden. Når vandet har nået bunden, kan du suge vandet op gennem slangen. Undgå at drikke det. Vandet er klart, men ikke nødvendigvis rent
  8. Brug slangen som en hævet, og sænk slangen ned i glasset til det rene vand

Prøv at…

  1. Prøv at hælde frugtfarve i vandet og se om det også bliver filtreret fra
  2. Prøv at hælde muddervandet ned i forskellige typer af dels sand, men også leret jord, og undersøg om der er forskel på hvor lang tid det tager for vandet at trænge igennem

Forklaring

Når regnvand og sne lander på jorden, vil en del af vandet fordampe, noget vil optages i planter, noget vil løbe via vandløb til søer og havet, og en del vil trænge ned gennem jordlagene. Dét vand er godt på vej til at blive vores nye drikkevand.

Vandet bliver på sin vej ned gennem jordlagene renset for urenheder. Man siger at vandet bliver mekanisk renset. Jordlagene virker simpelthen som et filter for urenheder i vandet. Hastigheden vandet bevæger sig fra overfladen til grundvandet varierer meget afhængigt af hvor man kigger. Nogle steder i Danmark vil en dråbe vand der lander på jorden, være 30-40 år om at nå grundvandet, mens det andre steder i verden vil tage helt op til 10.000 år.

Grundvandet pumper vi direkte op og bruger i vandforsyningen. Det sker med boringer, hvorfra der pumpes vand op til overfladen.

Grundvandet kan dog blive forurenet. Det kan fx. være forurening fra pesticider og nitrat fra landbruget. Denne forurening kan nå helt ned til grundvandet. Bliver en vandforsyningsboring for forurenet må den lukkes. Hvert år lukkes ca. 100 vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening.

 

 

 

 

 

Læringsmål og Fælles Mål

  • Fællesfaglige fokusområder
    • Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
  • Undersøgelse
    • Undersøgelser i naturfag
      • Fase 1: Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold | Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger
  • Modellering
    • Modellering i naturfag
      • Fase 3: Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger | Eleven har viden om vurderingskriterier for modeller i naturfag
  • Biologi
    • Modellering
      • Økosystemer
        • Fase 1: Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer | Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
  • Fysik/kemi
    • Modellering
      • Produktion og teknologi
        • Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg | Eleven har viden om forsynings-, rensnings og forbrændingsanlæg
  • Geografi
    • Undersøgelse
      • Jorden og dens klima
        • Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår | Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger