Gå til hovedindhold

Pust en ballon op med kemi

Hvorfor mon?

  • Hvilken gas tror du, der bliver produceret?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En sodavandsflaske (0.25 ltr er bedst)
  • En ballon
  • 2 spsk. bagepulver
  • En dl eddike
  • Evt. lidt sølvpapir

Pris pr. forsøg:
3 kr.

Sådan gør du

  1. Fyld bagepulveret ind i ballonen. Brug evt lidt sølvpapir til at forme en tragt med, så går det lettere
  2. Fyld eddiken i sodavandsflasken
  3. Sæt ballonen på flasken uden at bagepulveret kommer ned i flasken. Ballonen skal sidde helt ned over flaskens munding.
  4. Er du klar? Så løft ballonen, så bagepulveret ryger ned i flasken

  1. Nu skulle det gerne syde og sprutte og måske bliver flasken helt fuld af skum. Ballonen pustes op. Vent til det ikke syder mere. Tag forsigtigt ballonen af og bind knude på den.

  1. Prøv at tage en anden ballon og med munden puste den op til samme størrelse
  2. Prøv at kaste de to balloner i luften. Er der forskel på dem?
  3. Prøv at "hælde" den gas, der er i flasken udover et tændt fyrfadslys. Hvis du er forsigtig og dygtig kan du få lyset til at gå ud!

Hvad tror du?

  • Hvorfor tror du, at CO2 er tungere end almindelig luft?
  • Hvorfor går lyset ud, når man hælder CO2 ned over det?
  • Ved du, hvorfor vi mennesker skal prøve at begrænse vores CO2 udslip?

Forklaring

Hvad er det for en gas der dannes inde i flasken?
Bagepulver og eddike reagerer kemisk og danner CO2. CO2 er en tung gas, men der dannes så meget, at det til sidst fylder hele ballonen og den pustes op. CO2 er en luftart, som også findes i atmosfæren og i den luft vi udånder.

Når du bager en kage med bagepulver, reagerer bagepulveret også kemisk med vandet i kagen og danner CO2. Det får kagen til at hæve.
CO2 er tungere end almindelig luft. Derfor er ballonen, der er pustet op ved hjælp af bagepuvleret, tungere end ballonen, der er pustet op på normal vis. Flasken indeholder en høj koncentration af CO2, og når CO2 hældes ned over lyset, går det ud, fordi luften omkring ilden ikke indeholder nok ilt, til at lyset kan brænde. Læs mere om CO2.

Drivhusgassen CO2
Du bemærkede nok, at den CO2, der blev dannet i flasken, var helt usynlig. Det vil sige, at en synlig lystråle kan få lov til at passere igennem en sky af CO2 ganske uhindret uden at blive absorberet. Lyser man derimod på CO2 med infrarød stråling (også kaldet varmestråling), vil næsten al strålingen blive absorberet, og strålingens energi vil blive brugt til at varme CO2'en op. Dette skyldes, at CO2 er en såkaldt drivhusgas. Det betyder, at CO2 er en gas, som er meget god til at opsluge varme. Andre drivhusgasser er f.eks. vanddamp, ozon (O3) og methan (CH4).

Infrarød stråling
Infrarød stråling, er på sin vis det samme som synligt lys. Den eneste forskel er, at bølgelængeden af infrarød stråling er meget længere og, at det derfor ligger uden for det spektrum vores øjne kan opfatte.

Drivhuseffekten
Når solens lys når jordens atmosfære, passerer det uhindret igennem og varmer jordens overflade op. Idet jordoverfladen bliver varm begynder den at sende infrarød ståling ud i rummet. En del af den stråling absorberes af luften og atmosfæren varmes således op. Det er først og fremmest fordi jordens atmosfære indholder CO2, at den absorberer den infrarøde stråling og varmes op. Selvom atmosfærens indhold af CO2 kun er ca. 0,04%, har gassen en stor indvirkning, idet CO2 er en utrolig effektiv drivhusgas. Drivhusgasserne virker således som en slags isolerende lag, der holder på varmen i atmosfæren, oceanerne og jordoverfladen. Altså ligesom glasset i et drivhus. Jo højere CO2-koncentrationen er i Jordens atmosfære, jo større del af den infrarøde stråling fra Jordens overflade bliver tilbageholdt, og bidrager til opvarmningen af atmosværen.

Vi kan være glade for, at der er noget CO2 i luften, for uden drivhuseffekten ville der gennemsnitligt være 30 grader koldere overalt på jorden. Bliver koncentrationen af CO2 i atmosfæren for høj, vil det dog medføre en global opvarmning og sandsynligvis drastiske klimaændringer. 

Menneskeskabt CO2
Vi forbruger alle hver dag en masse energi i form af f.eks. el og varme. En god del af den energi produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer som benzin, gas, kul og olie, hvilket frigiver store mængder CO2. En typisk dansker har et personligt CO2 udslip på hele 6 tons hvert år. Atmosværens indhold af CO2 er igennem de sidste 100 år steget drastisk på grund af menneskets CO2-udslip, og det totale CO2-udslip på verdensplan stiger stadig den dag idag. Ved at spare på energien i hverdagen, f.eks. bruge sparepærer og tage cyklen i stedet for bilen, kan man nedbringe sit personlige CO2-udslip og dermed hjælpe til at undgå en drastisk global opvarmning.

Prøv også test-o-teket's forsøg "Global opvarmning på dit køkkenbord", hvor du selv skal producere CO2 og lave drivhuseffekt i en opvaskebalje!

Kilde

Klimakufferten udgivet af Danish Science Factory.