Gå til hovedindhold

Puls mod aktivitet

Hvorfor mon?

I dette forsøg, ser vi på hvordan din puls er afhængig af hvor meget du rører dig

  • Hvor høj tror du din hvilepuls er?
  • Hvor meget tror du ens puls svinger i løbet af en dag?
  • Hvilke ting får pulsen til at ændre sig?

Beskrivelsen af forsøget er målrettet: Biologi, 7. - 8. klasse

Sådan gør du

Find en pulsmåler I vil bruge. Man kan fx bruge sin mobiltelefon. Der findes gratis apps til både til iPhone og Android der bestemmer puls ved hjælp af kameraet. Man kan også bruge et klassisk pulsur, eller man kan øve sig i, at måle pulsen med fingrene på hinanden. Det gøres ved at tælle pulsslag over fx. 10 sekunder og gange med 6 for at få antal slag per minut

I videoen har vi udmålt den samme længde og tager tiden det tager at gå, løbe og spurte den. Det gør at man kan finde gennemsnitshastigheden, ved at dividere længden med tiden. Det giver hastigheden i meter per sekund. Ønskes km/t ganges resultatet med 3,6

Lav gerne flere målinger, så der fx. er 5-10 forskellige tider i gennemfører på. Generelt kan man bare løbe i en fast hastighed og logge tiden, så kan man bagefter se om der er en sammenhæng med pulsen. Det er vigtigt at holde pauser, så forsøgspersonen opnår hvilepuls mellem målingerne.
 

Prøv …

  • om der er en sammenhæng mellem hastigheden distancen gennemførtes med mod pulsen ved at plotte tallene ind i et koordinatsystem
  • om sammenhængen gælder for alle i klassen?
  • hvilken betydning det har, at der holdes pauser ind imellem målingerne
  • om der er forskel på drenges og pigers pulsmålinger
  • at samle en masse datasæt og se om forsøgspersonernes højde har indflydelse på resultaterne
  • om det har betydning at man drikker en tår sodavand umiddelbart før hvert løb
  • om det kun er fysisk aktivitet der får pulsen til at ændre sig.

 

Forklaring

Når vi begynder at løbe, slår hjertet hurtigere og vi bliver forpustede. Det er fordi kroppen har brug for brændstof der kan give energi. Det er faktisk præcis ligesom en bil. Den har også brug for brændstof der kan give energi. I en bil er brændstoffet oftest benzin, i et menneske er brændstoffet oftest sukkerstoffer. I en bil bliver brændstoffet tilført når man træder på speederen, i et menneske bliver det tilført ved at hjertet pumper det sukkerholdige blod ud til musklerne.

Jo mere man bevæger sig, jo mere brændstof har vi brug for. Og jo mere skal hjertet slå. Der sker både det, at hjertet pumper MERE blod ud per slag, og at hjertet pumper FLERE gange per minut. Det sidste er det vi kalder pulsen, og det er dét vi måler i denne aktivitet. 

Læringsmål og Fælles Mål

Læringsmål:  Eleven kan systematisk indsamle og vurdere datasæt med flere korrelationer
  • Biologi
    • Undersøgelse
      • Undersøgelser i naturfag
        • Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag | Eleven har viden om indsamling og validering af data
Læringsmål:  Eleven kan undersøge sammenhængen mellem puls og andre fysiologiske parametre ex. løb. Eleven kan forklare hvad puls er og i denne forklaring inddrage hjertes og blodtrykkets funktion
  • Biologi
    • Undersøgelse
      • Krop og sundhed
        • Fase 2: Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale | Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø