Gå til hovedindhold

Osmose i luft

Hvorfor mon?

  • Ved du, hvorfor mad typisk tørrer ud, når der kommes meget salt på?
  • Hvorfor må man ikke drikke saltvand, når man er i havsnød?

Inden du starter

Selve forsøget tager 15-30 min. at klargøre, men det skal følges over en længere periode - gerne op til et helt år.

Det kan du bruge: 

  • Syltetøjsglas
  • Vand
  • Salt
  • Mindre glas, som kan være i syltetøjsglasset - fx et krydderiglas
  • Permanent sprittusch

Pris pr. forsøg: 
1 kr.

Sådan gør du

  1. Fyld en beholder af en slags med vand, og hæld så meget salt i du kan opløse. 

  1. Rør i vandet, og tilsæt mere salt, indtil der bliver ved med at være salt i bunden. Du laver nu en overmættet opløsning.

  1. Fyld rent vand i syltetøjsglasset. Det skal være mindst et par cm over bunden.
  2. Fyld saltvandet i krydderiglasset. Hæld evt. en smule mere salt i krydderiglasset.

  1. Marker med en permanent tusch, hvor vandet går til i krydderiglasset.
  2. Sæt krydderiglasset ned i syltetøjsglasset. Marker med en permanent tusch, hvor vandet nu når til i syltetøjsglasset.

  1. Tjek om krydderiglasset står stabilt.
  2. Skru syltetøjslåget stramt på, mens du passer på, der ikke kommer saltvand fra krydderiglasset ud i syltetøjsglasset.
  3. Vent et års tid...

Hvad tror du?

  • Hvad tror du, der vil ske med vandet i glasset?
  • Kender du  eksempler på, at vand kan bevæge sig gennem luften, fra et sted til et andet?
  • Hvor meget vand tror du, der er i luften omkring dig?
  • Hvorfor skal man vente så længe for at se resultater i dette forsøg?

Forklaring

Ved osmose, opbygges her et tryk pga. en forskel i saltindholdet mellem to væsker. Trykforskellen gør, at der vil transporteres vand fra den ene til den anden væske, indtil koncentrationen i de to væsker er den samme.

  1. Glas med vandlinjerne markeret:

  1. Inderste glas set tæt på. Inderste glas indeholder en opløsning af NaCl. Kun vandmolekyler findes i gasfasen.

  1. Konsekvensen er, at vandet suges fra det yderste til det inderste glas:

For at væskerne ikke bare skal blandes, skal der bruges en membran. Det virker som et filter, der holder store molekyler tilbage, mens vandmolekylerne frit kan vandre igennem.

I dette forsøg er luften membranen. Vandet kan fordampe frit fra begge væsker og ud i luften. Men pga. saltet i krydderiglasset fordamper vandet langsommere derfra. Man siger, at damptrykket er lavere. Da damptrykket er lavere over saltvandet, vil der over tid komme flere vandmolekyler i krydderiglasset, så med lidt tålmodighed vil man til sidst kunne se, at væskestanden i krydderiglasset er steget. Det burde kunne ses efter et par måneder. På billedet her kan du se, hvordan det ser ud i vores første forsøg, hvor vi har ventet et år.

For fisk og andre vandlevende organismer er tilpasning til vandets saltkoncentration altafgørende for at kunne overleve. Cellerne skal være tilpassede til at kunne opretholde en konstant indre salt- og vandbalance. Det er derfor saltvandsfisk ikke kan tåle at komme i et ferskvandsakvarium og omvendt.

Osmose ser man i alle levende celler. Membranen er ofte beskrevet som en semipermeable membran. "Semi" betyder halv og "permeabel" betyder gennemtrængelig. Semipermeabel betyder altså, at det er en halvgennemtrængelig membran - nogle molekyler kan gå gennem menbranen - andre ikke.  

Hvis du fx laver eksperimentet med “Det svulmende æg”, der også kan findes på testoteket, kan du lege med den semipermeable membran, der findes på indersiden af en æggeskal.

I et andet klassisk osmoseforsøg, er to væskesøjler i et u-formet rør, kun adskilt af en semipermeabel membran. Hvis saltkoncentrationen i de to væskesøjler er forskellige, vil den osmotiske effekt, drive vand fra røret med den lave koncentration, over i det rør der har den høje koncentration.

Ydermere er man i Norge ved at planlægge et kraftværk, der bygger på osmose. Fra bjergene i Norge løber der nemlig store mængder ferskvand ud i havet, og blander sig med det salte havvand. Men sætter man en semipermeabel membran op, mellem havvandet og ferskvandet, vil man kunne få saltvandssiden til at stige op i luften, og udnytte den vundne potentielle energi til at drive en turbine. På Ingeniørens hjemmeside kan du se en video om saltkraftværket.