Gå til hovedindhold

Mystiske æsker

Hvorfor mon?

  • Hvad indeholder de mystiske æsker?
  • Hvordan kan I finde ud af det uden at kigge i æsken?
  • Hvad kommer andre frem til?

Inden du starter

Det kan du bruge:

(Til hele klassen)

  • Seks små, nummererede (1-6) æsker i metal
  • Tape eller lim til at forsegle æskerne med
  • En genstand pr. æske til at lægge indeni. Genstande kan fx være modellervoks, papirclips, hoppebold, stof, blyantspidser, glaskugle osv.
  • Et stykke A4-papir pr. gruppe til observationsnoter. Papiret inddeles i seks felter markeret med æskens nummer
  • Post it-sedler
  • Tuscher
  • Ur
  • Whiteboard, tavle eller flip-chart

Genstandene kan være lige hvad du synes, men vælg genstande af forskellige materialer og masse (vægt).

Pris pr. forsøg:
0-60 kr., afhænger af æskernes indhold.

Tip til indkøb:
Øvelsen kan planlægges uden omkostninger, hvis der benyttes genbrugsmaterialer. Æskerne bør være af metal med tynde vægge, så man bedre kan lytte sig frem til forskelle ved at ryste dem. Det kan fx være brugte te-dåser, kage-dåser eller lign. Alternativt kan metalæsker købes i 10-kroners-butikker eller større varehuse. Genstande, som kan lægges i æskerne, kan fx være modellervoks, papirclips, stearinlys, hoppebold, stof, blyantspidser, glaskugle osv.

Sådan gør du

Laves på forhånd
Dette skal udføres af læreren eller en anden, der ikke skal deltage i selve aktiviteten

  1. Start med at lave de 6 mystiske æsker. I hver æske skal lægges én genstand. Derefter skal æsken forsegles med tape eller lim, så det ikke er muligt at åbne den igen i løbet af aktiviteten.
  2. Tegn et stort skema med 6 felter, et felt pr. mystiske æske på en tavle, whiteboard eller flip-chart.

OBS: I må aldrig åbne æskerne. Kun læreren må vide, hvad de indeholder.

Forsøget er opdelt i fire dele 

  1. Introduktion (25-30 minutter)

a. Klassen opdeles i grupper á 3-4 elever. Hver gruppe skal have papir til observationsnoter. Det kan fx være et A4-ark med Post-it sedler. I skal nu undersøge de mystiske æske en ad gangen. Æskerne må ikke åbnes, men I må gerne røre og ryste dem.
b. Hver gruppe har 2-3 minutter til at undersøge/gætte indholdet af hver æske. I må ryste, lytte og på den måde undersøge, hvad det kan være, som gemmer sig i æskerne. Er genstanden rund, solid, tung, hvor hurtigt bevæger den sig i æsken ........? Kan I udfra disse observationer danne en hypotese om, hvilket materiale genstanden er lavet af ?
c. I skal notere alle jeres observationer. Ud fra disse observationer skriver I, hvad I tror æsken indeholder fx på en Post-it seddel og sætter den ud for jeres observationsnoter. Når de 2-3 minutter er gået, bytter I æsker med de andre grupper og gentager punkt b og c indtil I har undersøgt alle seks æsker.

  1. Metode (5-10 minutter)

Diskutér i klassen, hvilke teknikker/metoder I har brugt til at bestemme de forskellige egenskaber for genstanden.

a. I har nu 2 minutter til at skrive ned, hvilke metoder I brugte til at komme frem til jeres gæt /hypotese.
b. Diskutér derefter med resten af klassen, hvilke metoder de enkelte grupper benyttede sig af for at bestemme egenskaber for genstanden. Brugte I fx en systematisk tilgang, diskuterede I observationerne, lavede nogen en hypotese, hvilke erfaringer brugte I , forsøgte I at forestille jer hvordan genstanden så ud? Andet??
 

  1. Del jeres ideer

Sæt gruppernes bedste idéer / hypoteser (gæt for hver æske) op på en fælles planche eller tavle (10 minutter)
Den fælles planche opdeles i seks bokse, hvor hver gruppe skal sætte deres Post-it seddel op med jeres bedste gæt.Det kan fx gøres som vist på billedet.

  1. Afrunding (10 minutter)

Æskerne skal forblive lukket. Er der ud fra planchen en fælles idé om, hvad der inden i hver æske? Hvis ikke, så skal I diskutere, hvad der er mest sandsynligt. Du må gerne ændre mening, hvis du synes, at nogle af de andres forklaringer er mere sandsynlige end din egen. Kan I blive enige i hele klassen, eller er der fortsat forskellige meninger om, hvad æskerne indeholder?

Hvad tror du?

  • Hvordan kan forskere skabe ny viden, hvis de aldrig kan "åbne æsken" og finde den sande forklaring?
  • Hvis I havde mere tid, hvilke undersøgelser ville I så bruge for bedre at kunne bestemme, hvad æsken indeholder?
  • Kender I eksempler, hvor rigtige forskere har arbejdet på denne måde, og aldrig virkelig så - eller har set - indholdet af æsken?

Forklaring

Når en forsker arbejder, så foregår det ofte på samme måde, som I netop har prøvet. Man kan sammenligne de mystiske æsker med et forskningsprojekt. Forskere kan have en idé om, hvad der er "inden i deres æske". Denne idé kalder man en hypotese, men de vil kun meget sjældent kunne se den sande forklaring. Derfor benytter forskerne også forskellige arbejdsmetoder til at undersøge deres problemstilling og komme med et kvalificeret bud på deres hypotese. De bruger forskellige metoder til at undersøge "æsken", de sammenligner med, hvad andre forskere tidligere har fundet ud af, og de diskuterer med andre, der undersøger de samme ting – netop som I har gjort med jeres mystiske æsker. Forskere får kun meget sjældent den "rigtige" forklaring på deres problem, men de finder ud af, hvad der er mest sandsynligt. Forskning er nemlig at jagte sandheden - ikke nødvendigvis at finde den.

Nogle gange finder man nye metoder til at undersøge sin hypotese, og så opdager man nyt. Det er også derfor, ny forskning nogle gange kan ændre på opfattelser, vi ellers var helt sikre på, var sande. Det er sådan forskning udvikler sig. Tænk fx også på udviklingen af atommodellen. Et atom er et godt eksempel på "en æske", som man ikke vidste, hvad indeholdt. Og måske aldrig finder endeligt ud af.

Skal I undersøge indholdet i de mystiske æsker yderligere, kan I fx forsøge at bestemme, hvilket materiale genstanden er lavet af. Dette kan fx gøres ved at bruge en magnet for at se, om genstanden indeholder jern (eller nikkel), eller ved at varme metalæsken op og mærke, om indholdet bliver mere flydende....eller? Måske jeres nye forskning giver jer nye teorier...

I forskernes søgen på ny viden kan de begrænses af, at man måske ikke direkte kan måle resultaterne. Forskerne kan også være begrænset af etiske regler og love fx forsøg med mennesker. Hvis man skal undersøge effekten af en ny medicin, benytter man nogle gange dyreforsøg for at kunne danne sig et indtryk af, hvordan det vil virke i os mennesker. Man kan også lave mere isolerede undersøgelser i et laboratorium, hvor man bedre kan undersøge detaljerne fx ved dyrkning af bakterier.

Kilde

Mystery Boxes Activity, Science Museum Learning