Gå til hovedindhold

Memoteknik

Hvorfor mon?

I dette forsøg ser vi på nogle nemme teknikker til at blive bedre til at huske

  • Hvor mange ting mon man egentlig kan huske?
  • Er der nogen ting du er bedre til at huske end andre?
  • Bruger du måske uden at tænke over det, allerede nogle teknikker, der hjælper dig med at huske?

Beskrivelsen af aktiviteten er målrettet: Natur/Teknologi, efter 2. klasse

Sådan gør du

  1. Find 20 ting som du vil træne din hukommelse på at huske. Det er vigtigt at det er genkendelige ting, med et genkendeligt navn. Det er praktisk hvis de ikke er større end de kan ligge på et bord og dækkes til. Din forsøgsperson må ikke se hvad du samler ind
  2. Opdel tingene i to sæt med 10 ting i hver. Din forsøgsperson må selvfølgelig ikke se tingene før I starter
  3. Dæk tingene til
  4. Din forsøgsperson må nu kigge på det første sæt ting i et afmålt tidsrum. Fx. 30 sekunder. Herefter tildækkes tingene. Det er vigtigt at overholde tiden
  5. Forsøgspersonen bliver nu bedt om at huske så mange ting som muligt. Antallet noteres
  6. Forsøgspersonen instrueres nu i at huske de næste ting ved hjælp af en historie. Er der fx en plastikhest, noget tape og et kridt, kan historien fx. være at plastikhesten, kridter en fodboldbane op, og sidder fast i noget tape. Ikke en avanceret historie, men bare nok til at have noget at sætte det op på
  7. Forsøgspersonen vises nu det andet sæt ting i 30 sek. Husk at overholde tidsrummet. Herefter tildækkes tingene
  8. Forsøgspersonen skal nu fortælle sin historie. Er der forskel på hvor mange ting der kan huskes?
     

Prøv at…

Findes der andre memoteknikker? Du kan afprøve andre teknikker, fx prøve at huske tingene ud fra deres:

  • farver - måske er det lettere at huske tingene hvis man tænker på hvor mange røde ting der var, hvor mange gule osv.
  • begyndelsesbogstav - man kunne prøve at lave en rækkefølge ud fra alfabetet
  • størrelse - lav en rækkefølge i hvad der er mindst til hvad der er størst


Forklaring

Det første der sker, når vi skal huske noget, er at hjernen modtager nervesignaler fra sanserne med information om det der skal huskes. Det første sted signalerne havner er inde i det hjernecenter der hedder hippocampus. I hippocampus bliver signalerne lagret som korttidshukommelse. Man siger at folk kan gemme mellem ca 5-7 informationer i korttidshukommelsen af gangen. Det er derfor, at det fx er svært at huske mere end ca 7 tal af gangen.

Dog er der nogle dele af hjernen der kan støtte korttidshukommelsen. Fx kan det hjælpe at sige informationerne højt. Har du ikke selv prøvet at stå og sige tallene højt for dig selv, når du skulle huske et telefonnummer? I så fald er det hjernens fonologiske sløjfe der støtter din korttidshukommelse, og hjælper dig til at huske bedre.

Videnskabelige studier viser at historier styrker korttidshukommelsen. Man mener at det er hjernens episodiske buffer, der drager velkendte erindringer fra langtidshukommelsen ind som støtte for nye informationer i korttidshukommelsen. Det er derfor man husker genstanene i denne aktivitet bedre, når man prøver at lave en historie ud fra dem.

Kilder

Interview med arrangøren af DM i hukommelse, Morten Damtoft, der benytter sig af teknikken med at kæde en historie sammen med et sæt spillekort for at styrke hukommelsen:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-11-12-faa-en-skarp-hukommelse-vroevlehistorier-er-vejen-frem

Læringsmål og Fælles Mål

Læringsmål:  Eleven kan gennemføre en simpel undersøgelse der involverer to parametre
  • Natur/teknologi
    • Undersøgelse
      • Undersøgelser i naturfag
        • Efter 2. klassetrin
          • Fase 1: Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr | Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder
Læringsmål:  Eleven kan undersøge hukommelsen og om denne kan variere i forhold til to parametre
  • Natur/teknologi
    • Undersøgelse
      • Mennesket
        • Efter 2. klassetrin
          • Fase 1: Eleven kan undersøge sanser | Eleven har viden om menneskets sanser
Læringsmål:  Eleven kan fortælle om hjernen, hukommelsen og sammenhængen mellem disse to ved brug af en model af hjernen
  • Natur/teknologi
    • Modellering
      • Mennesket
        • Efter 2. klassetrin
          • Fase 1: Eleven kan fortælle om kropsdelene på en model af menneskekroppen | Eleven har viden om kroppens ydre opbygning