Gå til hovedindhold

Lav skummetmælk til sød mælk

Hvorfor mon?

  • Hvorfor smager mælk ikke sødt, hvis det indeholder mælkesukker?
  • Hvorfor kan nogle mennesker ikke tåle mælk?

Inden du starter

Du skal bruge:

  • Laktase-enzym
  • Skummetmælk
  • Små bægerglas
  • Evt. en magnetomrører
  • Evt. sugerør

Pris pr forsøg:
70 kr. for en hel klasse

Tip til indkøb:
Laktase-enzym kan bl.a. købes som kapsler på apoteket under navnet “Lactrase”. Det koster ca. 50 kr. for 10 kapsler. Mange andre mærker er tilgængelige på nettet.

Sådan gør du 

  1. Mærk tre små bægerglas med “ingen laktase”, “lidt laktase” og “meget laktase”.

  1. Hæld skummetmælk op i glassene

  1. Tilsæt en lille smule laktase til glasset mærket “lidt laktase” og en større mængde til glasset mærket “meget laktase”. Mængderne varierer alt efter hvilket laktase-mærke, man har. Hvis man bruger kapsler, kan man tilsætte en fjerdedel af en kapsel til det ene glas og tre fjerdedele til det andet. Hvis man bruger dråber, kan man tilsætte 2-3 dråber til det ene glas og 10 dråber til det andet. Undgå generelt at tilsætte mere end de ifølge indlægssedlens/etikettens anbefalede mængder.

  1. Sæt evt. glassene på en magnetomrører og vent 10-15 minutter. Hvis man ikke har en magnetomrører, må man selv røre rundt i blandingen.

  1. Smag på mælken i de tre glas - er der forskel? Man kan evt. lave en blindsmagning, hvor alle i klassen med lukkede øjne smager på de 3 glas og bedømmer sødheden på en skala fra 1-10. Derefter kan man tage klassens gennemsnit for hvert glas, som et udtryk for hvor sødt det vurderes at smage. 

Du kan se film med forsøget her. Du kan vælge en kort version:

Eller en længere om mere udførlig version:

Hvad tror du?

  • Hvorfor kan man smage forskel på de forskellige laktasekoncentrationer?
  • Hvordan tror du rent laktase smager?
  • Hvorfor kan nogle mennesker ikke tåle mælk?
  • Synes du, mælk normalt smager sødt?
  • Hvad tror du, laktasen gør ved mælken? Husk på det ikke er et sukkerstof!

Forklaring

Laktose er navnet på det sukkerstof, der findes i mælk. Derfor kalder man det også for mælkesukker. Laktase er navnet på det enzym, der kan spalte mælkesukkeret.

Laktose er et sukkerstof, der er sammensat af to andre sukkerstoffer (glukose og galaktose).

Selvom laktose er et sukkerstof, så smager det ikke særligt sødt. Faktisk smager både glukose og galaktose hver for sig mere sødt end laktose. Så hvis man spalter laktose i et glas mælk med enzymet laktase, vil mælken komme til at smage mere sødt.

Mange mennesker i verden kan ikke tåle mælk. Vi siger, de er er laktoseintolerante. I de fleste steder i Europa er ca. 1-2% af befolkningen laktoseintolerante, mens det i Asien er det næsten alle mennesker. Når de drikker mælk, får de mavepine og diarre. Det er fordi, deres krop ikke selv kan danne laktase-enzymet (der spalter laktose), og derfor bliver laktosen ikke nedbrudt i tarmen, og det giver mavepine. Heldigvis har udviklingen af viden om enzymer gjort, at laktase produceres industrielt, så  man nu kan købe laktase-enzym på apoteket. På den måde kan laktoseintolerante mennesker drikke mælk og spise fødevarer med mælkeprodukter uden at få ondt i maven.

Laktose er et såkaldt disakkarid, der består af monosakkariderne glukose og galaktose. Se dette billede. Billedet her viser en stregformel af laktose (øverst). Desuden ses, at laktose kan deles til galaktose (nederst til venstre) og glukose (nederst til højre). 

Der er laktose i modermælk, og alle mennesker kan godt tåle laktose som spædbørn, dvs. de er laktose-tolerante. Tolerancen styres af et bestemt gen. Når spædbarnet bliver ældre og holder op med at amme, så slukkes genet, der giver tolerance, og dermed kan barnet blive laktose-intolerant. Oprindeligt var alle voksne mennesker laktose-intolerante, men på et tidspunkt opstod der en mutation (en fejl) i genet, der skulle slukke for tolerancen, så derfor kunne mennesker med denne mutation blive ved med at drikke mælk uden at få ondt i maven. Det var rigtig smart, for så kunne de drikke mælken fra deres husdyr: Køer, får og geder og derigennem få livsvigtig næring! Genet har været så vigtigt for europæere, at det gennem generationerne i de fleste lande har nedarvet sig til stort set alle mennesker. Så hvis du kan tåle mælk, er du en mutant! Velkommen i klubben.

Temarelation: Energi til livet
Det har haft en enormt stor betydning for mennesket at udvikle tolerance over for mælk, da det har været en vigtig fødekilde op gennem historien - det har givet energi til livet!

Læringsmål og Fælles Mål

  • Fællesfaglige fokusområder
    • Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår