Gå til hovedindhold

Kirkeklokken i en ske

Hvorfor mon?

  • Hvad er lyd?
  • Hvordan kan man opfatte lyde?
  • Kan du komme i tanke om nogle ting, der lyder forskellige, alt efter hvordan man lytter til dem?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Snore af forskellige typer; garn, sytråd, guitarstrenge osv. Find så mange forskellige, som I kan.
  • Skeer/bestik af forskellig størrelse
  • Andre materialer at undersøge - se beskrivelsen

Pris pr. forsøg:
Ca. 0,25 kr.

Tip til indkøb:
Man behøver ikke indkøbe noget. Bestikket tager ikke skade og snor/tråd kan være en rest af næsten hvad som helst.

Sådan gør du

  1. Klip et stykke snor ud, så det er omtrent en 1,5 meter langt.
  2. Ved midten af snoren binder du en ske (eller lign.) fast.
  3. Stik den anden ende af snoren ind i øret, og hold den på plads med en finger.

  1. Lad skeen ramme ind i en bordkant eller slå forsigtigt på den med en anden ske og hør det bimble og bamle.

Hvad tror du?

  • Hvorfor tror du, at du kan høre lyden fra skeen så godt?
  • Er der forskel på, om du bruger sytråd eller garn?
  • Prøv at lade skeen ramme forskellige ting.
  • Hvad sker der, hvis du rører ved skeen, mens den ringer?
  • Find ud af hvilken ske, der giver den dybeste tone; en teske eller en spiseske?
  • Find ud af, hvor lang snoren kan blive, mens du stadig kan høre tonen i øret

Forklaring

Når du slår skeen mod noget, sætter du den i svingninger. Det betyder, at skeen helt fysisk svinger på alle mulige måder. Du kan ikke se alle svingningerne, fordi det går så hurtigt. Når skeen bevæger sig frem og tilbage, sender den lydbølger af sted – fuldstændigt som fra en højttaler, eller som når du taler. Bølgerne kan du høre med dit øre.

Men disse bølger behøver ikke bevæge sig gennem luften. De kan bevæge sig gennem tråden. På samme måde ved du måske, at du kan høre togskinner sige en lyd, længe før et tog har nået perronen. Det er fordi lyden rejser gennem togskinnerne. Og den rejser meget hurtigere gennem et fast stof, som togskinner, end gennem luften.

Lydbølgerne bevæger sig nemlig meget bedre gennem faste stoffer end gennem gasser. Vi er faktisk vant til at høre lyd igennem gasser, fordi luften, der omgiver os, er en gas. Det betyder, at når vi lader lyden vandre gennem et fast stof, som snoren, bliver man overrasket over, hvor høj lyden er.

Derudover bliver svingningerne i snoren heller ikke spredt i alle retninger, som de gør i en gas. Her rejser lyden direkte til øret. Det gør, at man kan høre lyden på meget lange afstande. Derfor kan man også lave snoren meget lang.

Det menneskelige øre opfanger lydbølger

Det ydre (synlige) øre opfanger lydene, men det er det indre (usynlige) øre, der sikrer, at du kan høre det.

Toner er svingninger, der svinger med forskellig frekvens. Har en svingning fra et yderpunkt og tilbage igen taget 1 sekund, siger man, at frekvensen er 1 Hz (læses: Hertz). Har den taget 10 svingninger på samme tid, er frekvensen 10 Hz.

Når en genstand sættes i svingninger, sendes ikke bare en enkelt frekvens eller tone afsted. En enkelt genstand svinger ved MANGE frekvenser. Disse kaldes genstandens egensvingninger.

De lyde, som det menneskelige øre kan opfange, ligger i frekvensområdet mellem ca. 20 og 20.000 Hz. Man kalder dette område det akustiske område. Over dette område har vi ultralyd, og under infralyd.

Infra- og ultralyd opfatter vi mennesker ikke som lyde. Andre dyr kan sagtens både høre og benytte sig af lyde, der ligger langt over, hvad vi kan opfatte. Flagermus benytter sig fx af lyde der ligger i 14.000-100.000 Hz!

Når man hører lyde, er det i virkeligheden fordi, øret kan fornemme de lydbølger, der er i luften. Inde i øret har vi en trommehinde. Den virker fuldstændigt ligesom en almindelig tromme. Når lydbølgerne ryger ind i øret, rammer de trommehinden. Trommehinden sætter de tre knogler hammeren, ambolten og stigbøjlen i mekaniske svingninger, som overfører svingningerne til sneglen, som er væskefyldt og indeholder sansehår.

I det indre øre er der en masse små hår, der hedder hårceller. De begynder at bevæge sig, og alt efter hvilke toner, der bevæger sig ind i øret, er det forskellige hårceller, der bevæger sig. Hver af de svingende hårceller sender et signal til hjernen om, at netop deres tone er blevet hørt, og det er på den måde, at vi kan høre forskel på toner.

Temarelation
Vi tænker nok mest på lyd som noget, vi hører igennem luften. Men lyde kan også høres, hvis de har bevæget sig gennem faste stoffer – oven i købet hurtigere. Og vi må erkende, at mange dyr kan høre lyde og kommunikere med frekvenser, vi mennesker slet ikke kan høre.