Gå til hovedindhold

Global opvarmning på dit køkkenbord!

Klimaændringer

Hvorfor mon?

  • Hvad er drivhuseffekten? 
  • Hvad er en drivhusgas? 
  • Hvad gør atmosfæren for livet på Jorden? 

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Opvaskebalje
  • Et termometer
  • Husholdningsfilm
  • En kraftig lampe evt. en halogenlampe
  • Bagepulver
  • Eddike
  • En ballon
  • Et sugerør
  • Et stykke papir
  • En tom ½-liters sodavandsflaske

Pris pr. forsøg:
10-20 kr.

Sådan gør du

I første del af forsøget skal du undersøge, hvor varmt der bliver i baljen, når den bare indeholder almindelig luft:

  1. Læg termometeret i bunden af opvaskebaljen.
  2. Dæk opvaskebaljen tæt til med husholdningsfilm. Sørg for at husholdningsfilmen er stram.
  3. Sæt opvaskebaljen i passende afstand (10-15 cm) fra lampen, og tænd for lampen. Pas på, at lampen ikke kommer så tæt på, at husholdningsfilmen smelter.
  4. Lad eksperimentet stå, indtil temperaturen har stabiliseret sig (ca. 20 min.). Notér sluttemperaturen.

I anden del af forsøget skal du først selv producere CO2, og derefter undersøge hvor varmt det bliver i baljen, når den har et forhøjet indhold af CO2.

  1. Fjern husholdningsfilmen – sluk lampen, og lad opstillingen afkøle til rumtemperaturen.
  2. Lad termometeret ligge, og læg husholdningsfilm over. Men hold et lille hjørne frit, så sugerøret kan komme ned – ca. et område på størrelse med et par sugerør er fint.
  3. Klip et meget lille hul i enden af ballonen, og sæt sugerøret igennem. Sørg for, at ballonen slutter tæt om sugerøret.
  4. Rul papiret sammen til en tragt, og hæld en halv dåse bagepulver i sodavandsflasken.
  5. Hæld ca. 1 dl eddike i flasken, og sæt hurtigt ballonen med sugerøret igennem ned over flaskens åbning. Peg sugerøret ned i opvaskebaljens bund.
  6. Nu syder det i sodavandsflasken, og gassen herfra løber ned i opvaskebaljen og udskifter noget af luften i baljen.
  7. Lad gassen strømme i ca. 5 min., eller indtil det ikke syder så voldsomt i flasken længere. Ryst eventuelt flaske lidt undervejs.
  8. Luk hjørnet til, og stram husholdningsfilmen op.
  9. i samme afstand fra baljen som ved første gennemgang.
  10. Lad opstillingen stå, indtil temperaturen har stabiliseret sig (ca. 20 min.). Notér temperaturen. Var temperaturen højere end da baljen indeholdt almindelig luft?

Forsøg eventuelt med at lægge et sort karton ned i bunden af baljen

Lav evt. forsøget, hvor du fylder baljen op med vanddamp i stedet for CO2 ved at sætte et glas med kogende vand i ned i baljen.

Hvad tror du?

  • Hvorfor blev der varmt i opvaskebaljen?
  • Hvorfor virker husholdningsfilmen isolerende?
  • Hvad består atmosfærisk luft af?

Forklaring

Lampen udsender synligt lys, som kan passere igennem luften og husholdningsfilmen. Når Lyset rammer bunden af opvaskebaljen, vil noget af lyset blive optaget (absorberet) som varme. Den absorberede varme vil stråle ud fra plastbunden som langbølget varmestråling. Her vil husholdningsfilmen virke ligesom glasset i et drivhus, ved at husholdningsfilmen holder varmen tilbage (isolerende).

Gassen, der dannes, er CO2 (kuldioxid). Det er en drivhusgas, hvilket betyder, at gassen nemmere kan absorbere varme dvs. den langbølgede varmestråling. Når man tilsætter CO2 til opvaskebaljen, vil gassen lægge sig hen over bunden af opvaskebaljen og danne et isolerende lag, da det er en tung gas. Det isolerende lag af CO2 vil derfor være med til at holde på varmen , og derfor bliver opvaskebaljen med tilsat CO2 varmere end den uden tilsat CO2. Atmosfærisk luft indeholder ca. 78% nitrogen (kvælstof), ca. 21% oxygen (ilt), ca. 0,04% CO2 (kuldioxid) og en større mængde vanddamp. Vanddamp er også en drivhusgas, som naturligt hjælper til at opretholde temperaturen på Jorden.

Vanddamp, CO2 og Mentan (CH4) er blandt nogle af de drivhusgasser, man kan finde i atmosfæren. Når solens stråler rammer Jordens overflade, bliver det meste af varmen sendt tilbage som infrarød varme ud i rummet. Drivhusgasser er i stand til at reflektere den infrarøde stråling tilbage mod Jordens overflade, så varmen ikke kan slippe tilbage ud i rummet. Jo mere der reflekteres, jo højere bliver temperaturen. Og jo tykkere drivhuslag, jo mere varme vil der også reflekteres. Skyer er også gode til at reflektere varmen tilbage, da skyer består af vandamp. Dette kan man mærke, hvis det er overskyet om aften. Så vil det højst sandsynligt være en smule varmere, fordi skyerne holder på varmen.

Det naturlige indhold af drivhusgasser i vores atmosfære sørger for, at Jorden nemmere "kan holde på varmen", som solen giver. Lyset fra solen kan først varme Jorden op, når lyset rammer noget, der kan absorbere lyset og sende det ud som varme. Uden de naturlige drivhusgasser ville der være ca. 30 °C koldere. Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, vil atmosfæren nemmere kunne holde på varmen, og derfor stiger temperaturen. Globalopvarmning menes at være skyld i en større udledning af drivhusgasser til atmosfæren, hvilket fører til klimaforandringer og mere ekstreme vejrforhold.