Gå til hovedindhold

Er der halogener i din madkasse?

Der findes mange forskellige slags plast. Nogle af dem kan være sundhedsskadelige, hvis de bruges som fødevareemballage. Hvilken slags plast er din madkasse lavet af?

KAN UDFØRES MED LÆRER, KRÆVER STINKSKAB

Aktivitetsvejledning

Forberedelse:

Som lektie skal eleverne hver især medbringe en plastgenstand, som de gerne vil undersøge. Det skal være en genstand, som gerne må få et lille smeltemærke.

  1. Et stykke kraftig kobbertråd varmes op i flammen af en bunsenbrænder, indtil det bliver rødglødende. OBS: Det er vigtigt at bruge et tilstrækkeligt langt stykke tråd, således at varmen ikke når helt ned til den ende, hvor man holder om tråden.
  2. Den rødglødende tråd sættes nu i berøring med plastgenstanden, således at plastmaterialet smelter en lille smule og sætter sig på kobbertråden. OBS: Det er vigtigt at gøre dette et velventileret sted, fx i et stinkskab eller udendørs.
  3. Kobbertråden med smeltet plast føres nu tilbage i flammen fra bunsenbrænderen.
  4. Hvis flammens farve:

a. forbliver gul, indikerer det, at plastmaterialet ikke indeholder halogener, og at det med sikkerhed ikke består af PVC.

b. bliver grøn, indikerer det, at plastmaterialet indeholder halogener, og at det med en vis sandsynlighed består af PVC.

Prøv også

  1. Se, om der er en sammenhæng mellem forsøgsresultaterne og hvad plast-emnet bliver brugt til.
  2. Udfør testen på et stykke almindeligt PVC-rør. Det skulle meget gerne give en positiv test.
  3. Udfør testen på det isolerende plast fra en ledning. Det er ofte lavet af PVC og giver positiv test.

Forklaring

Der findes mange forskellige typer af plast. Mest almindelig er typen polyethylen, som består udelukkende af carbon- og hydrogenatomer. Men der findes også en type plast, der hedder polyvinylchlorid, forkortet PVC. Denne type plast består foruden carbon og hydrogen også af chloratomer. PVC kan være problematisk at bruge til fødevareemballage, da blødgørende stoffer kan vandre fra plast over i de emballerede madvarer.

Denne test kaldes Beilsteins test. Her udnytter man, at der er forskel på en flammes udseende, alt efter om man afbrænder kobber som grundstof eller som kobber(I)ioner. Kobber som grundstof ændrer ikke flammefarven, så den forbliver gul. Kobber som ioner vil brænde med en grøn flamme, og dermed kan man se forskel på, hvad der brænder.

Chlor-atomerne i PVC er i stand til at oxidere kobberet i en kobbertråd til kobber-ioner og danne saltet kobberchlorid. Man siger, at oxidationstrinnet for kobber stiger fra trin 0 til trin 1. Det vil sige, at hvis der er chlor til stede i plastmaterialet, vil den smeltede plast lave en kemisk reaktion med kobberet, som efterfølgende kan identificeres ved en grøn flammefarve.

Chlor står i gruppe 17 i Grundstoffernes Periodesystem. Grundstofferne i denne gruppe kaldes tilsammen for halogenerne. Faktisk vil Beilsteins test give grøn flammefarve, uanset hvilket halogen der er til stede (med undtagelse af fluor). Dog er PVC den mest almindelige halogenholdige form for plast, så det vil ofte være PVC, du står med i hånden, hvis du har lavet en positiv Beilstein-test.

Der er et meget vigtigt sikkerhedsaspekt ved dette forsøg: Det skal udføres på et velventileret sted. Det skyldes, at der under smeltningen af chlorholdige plastforbindelser eventuelt kan dannes meget giftige chlorforbindelser, bl.a. dioxiner.

 

Undersøgelseskompetencen

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser. Eleven har viden om indsamling og validering af data.

Fællesfagligt fokusområde  

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår:

Opfindelsen af PVC har åbnet mange nye muligheder, men har også skabt nogle udfordringer. Fx udskilles klorgasser ved afbrænding af ren PVC. Klorgasser i forbindelse med vanddamp danner saltsyre, og saltsyre kan i større mængder være skadeligt for naturen.

Endvidere opblødes PVC tit med ftalater, og ftalater kan være sundhedsskadelige for mennesker, de kan fx påvirke reproduktionsevnen.