Gå til hovedindhold

Fællesfaglige fokusområder

Mange af testotekets forsøg kan være aktuelle, når I skal designe en undersøgelse i forbindelse med arbejdet med de fællesfaglige fokusområder.

Herunder kan du søge på hvert af de seks fællesfaglige fokusområder. Du kan også forfine din søgning med et emneord, ex. giver søgningen “drivhuseffekt” og fællesfagligt fokusområde “Udledning af stoffer” 4 hits, der alle beskriver CO2 udlednings sammenhæng med drivhuseffekten.

Langt de fleste af forsøgene kan eleverne selv udføre, men vær opmærksom på at enkelte forsøg er det kun en lærer, der kan udføre. Det er tydeligt markeret på forsøgsvejledningen, hvis det er et lærerforsøg.

HUSK at afslutte din søgning ved at klikke på den grønne knap “søg”.

 

Din søgning matcher 44 forsøg

 

Forbrænding af bioethanol

7. klasse - 10. klasse
Bioethanol indeholder temmelig meget energi i sine kemiske bindinger. En del af denne energi frigøres ved forbrænding. Det er derfor, man kan bruge det som brændstof til biler. I forsøget afbrændes bioethanol.
vis forsøg

Er der halogener i din madkasse?

7. klasse - 10. klasse
Der findes mange forskellige slags plast. Nogle af dem kan være sundhedsskadelige, hvis de bruges som fødevareemballage. Hvilken slags plast er din madkasse lavet af? 
vis forsøg

Hold varmen på vandet

4. klasse - 10. klasse
I forsøget undersøger vi, hvad isolering er, ved at holde en portion vand så varm som muligt 
vis forsøg

Alkoholers absorption af mikrobølger

7. klasse - 10. klasse
En mikrobølgeovn udsender mikrobølger. Vi er vant til, at mikrobølgerne udvikler varme. Men det er ikke alt, en mikrobølgeovn er god til at opvarme. I dette forsøg undersøger vi mikrobølgers absorption i 3 forskellige molekyler. 
vis forsøg

Tøjrens med CO2

7. klasse - 10. klasse
I forsøget ser vi, at CO2 på gasform opløser sig i vand, og får en indikator til at skifte farve fra blå til farveløs. 
vis forsøg

Rens muddervand med sand

0. klasse - 10. klasse
I dette eksperiment demonstreres det, hvordan man kan bruge almindeligt sand til at rense mudret vand.
vis forsøg

Vindviser

3. klasse - 10. klasse
Når man ser eller læser vejrudsigten, får man altid at vide, hvor vinden kommer fra. Med dette forsøg kan du bygge dit eget instrument, der viser hvilken retning vinden kommer fra - et godt redskab hvis du skal lave din egen vejrudsigt.
vis forsøg

Vindmåler

3. klasse - 10. klasse
Vindhastigheden kan være svær at bestemme ved bare at stikke en finger i vejret. I dette forsøg skal du bygge en vindmåler, der kan måle vindhastigheden på vinden eller vindhastigheden på luften fra en føntørre.
vis forsøg

Varmt og koldt lys

7. klasse - 10. klasse
Det er blevet sværere at købe gammeldags glødepærer nu, end det var før i tiden. I dette forsøg kan du undersøge hvorfor. I dag er man gået over til andre typer lyskilder, der udsender lys på en helt anden måde.
vis forsøg

Vandkugler

3. klasse - 10. klasse
Når en vanddråbe lander på din rude, fortsætter en hektisk kamp i dråben. Kampen om hvorvidt dråben skal have så lille en overflade som muligt og være kuglerund, eller om den skal binde sig til overfladen og flade mere ud. Nogle materialer binder vandet bedre end andre. Hvis materialet slet ikke binder vandet, laver det en rund kugle.
vis forsøg

Vand der kravler opad

3. klasse - 10. klasse
Vandet i verdenshavene fordeler sig altid således, at overfladen er ligger i samme niveau og parallelt med horisonten. Dette skyldes, at vandet alle steder er underlagt næsten det samme tryk - ca. en atmosfære (1 atm.). I dette forsøg kan du undersøge, hvordan trykket bevirker, at vandstanden i to glas udjævnes.
vis forsøg

Turbulens

3. klasse - 10. klasse
I dette forsøg skal du gøre turbulens synlig! Turbulens findes overalt omkring os når vi bevæger os igennem luft og vand – vi kan bare ikke se det. Turbulens bag biler, skibe og fly giver ekstra luftmodstand og dermed højere brændstofforbrug og CO2-udslip. Derfor prøver vi at designe fly, skibe og biler så de glider let igennem vand og luft uden at skabe turbulens.
vis forsøg

Test drivhuseffekten

3. klasse - 10. klasse
Drivhuseffekten har stor betydning for temperaturen Jorden. Hvis den ikke havde eksisteret, ville der være ca. 30 grader koldere her på jorden. I dette forsøg kan du teste drivhuseffekten og prøve at finde en forklaring på, hvordan den virker.
vis forsøg

Svævende sæbebobler

7. klasse - 10. klasse
CO2 er en tung gas - så tung, at sædebobler kan svæve på den. Her kan du få sæbebobler til at hoppe og svæve på et lag af CO2.
vis forsøg

Sodavandsrens

0. klasse - 3. g
I dette forsøg skal vi fjerne farven fra en sodavand. Man kunne nærmest sige, at man “renser” sodavanden!
vis forsøg

Sluk lyset

3. klasse - 10. klasse
I dette forsøg kan du prøve at slukke et fyrfadslys vha. eddike og bagepulver.
vis forsøg

Simpel ismaskine

0. klasse - 10. klasse
Får man en skade under sport, kan man bruge en engangs-ispose. Posen knækkes, en lille vandbeholder knuses og langsomt bliver posen kold. Når den knuses blandes vandet med et stof, der hedder ammoniumnitrat, og posen bliver kold. I dette forsøg skal du lave din egen is-maskine og få en bedre forståelse af, hvordan vand og salt reagerer kemisk, når de blandes, og hvorfor reaktionen udvikler kulde.
vis forsøg

Se infrarødt lys

3. klasse - 10. klasse
Både din fjernbetjening, din computer og din mobiltelefon bruger det. Og det bruges også til at lokalisere varmeudslip fra huse. Det er det infrarøde lys. Men hvad er infrarødt lys egentlig og hvorfor kan man ikke umiddelbart se det? I dette forsøg skal du prøve at gøre infrarødt lys synligt og dermed få en bedre forståelse af, hvad det er for noget lys.
vis forsøg

Roterende juletræ

7. klasse - 10. klasse
Elektriske motorer er meget almindeligt i vores hverdag, bl.a. i køkkenmaskiner som blendere og røremaskiner. De findes også i elbiler, cd-afspillere, pumper osv. I dette forsøg kan du lave verdens mest simple elektriske motor.
vis forsøg

Robothånd

3. klasse - 10. klasse
Kan man lave en kunstig menneskehånd? I dette forsøg skal du skal lave din egen robothånd. Robotter bliver mere og mere menneskelige og hånden er en vigtig del af mennesket.
vis forsøg

Rent drikkevand

3. klasse - 10. klasse
Millioner af mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand, ligesom vi har i Danmark. Vandet kan være forurenet med farlige stoffer eller bakterier, som kan skade menneskerne, der drikker det.
vis forsøg

Planter har brug for lys

3. klasse - 10. klasse
Planter laver fotosyntese. Fotosyntese betyder, at planterne bruger energien fra solens stråler til at omdanne kuldioxid og vand til ilt og sukker. I dette forsøg vil du få et indblik i, hvad der sker med plantefrø og planter, der ikke får lys.
vis forsøg

Osmose i luft

7. klasse - 3. g
Forsøget illustrerer en livsvigtig vandregulerende funktion for alle levende organismer, nemlig osmose. I et klassisk forsøg med osmose, kan man se at en agurkeskive bliver helt slatten hvis man hælder salt på. Det er fordi vandet trænger ud gennem agurkens cellemembraner. I dette forsøg kan man se, at almindelig luft kan fungere som en membran, der kan bære vand, men ikke salt.
vis forsøg

Mystisk hjul

3. klasse - 3. g
Det første hjul så dagens lys længe før vor tidsregning og har haft kæmpe betydning for menneskelig teknologi og udvikling. Men hvad er det egentlig, der gør, at et hjul kan trille? Og skal et hjul nødvendigvis være cirkelformet?
vis forsøg

Madpakker i rummet

3. klasse - 10. klasse
Rummad – opbevaring og emballering Undersøgelse af, hvad man kan gøre for at almindelig mad, kan bruges til rummad.
vis forsøg